Til havefest i Norge

Om 10 minutter starter havefestenn her i oslo, hvor vi skal fejre at baptistkirken og pinsekirken sammen laver en uddannelse i teologi og ledelse. Det er fantastisk vejr, som man kan se på billedet. Det er fedt at kunne være med til at fejre, hvad der sker i Norge, men det giver også et lille stik i hjertet, når jeg tænker på, hvor svært man har i Danmark ved at få SALT til at fungere. Min opfattelse er at de forskellige kirkesamfund simpelthen ikke vil betale prisen for, hvad det koster at drive en BA uddannelse i DK, nå men mere om det en anden gang. 

På vejen herop har jeg læst (ikke helt færdig) The Trouble With Paris, som handler om at følge Jesus i en hyperreel kultur. Det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg selv er påvirket af forbruger kulturen og hele tiden vil have mere og mere. Derfor bliver det også godt at komme sammen med brødre og søstre i TOM her i weekenden og minde hinanden om vigtigheden af at leve i enkelthed, renhed og ansvarlighed.

Der kommer uden tvivl mere om bogen senere…

Iphone shot fra Rune T

Igår havde vi dåb i Cafekirkens lokaler, og her er det rebekka som lige har været en tur i baljen. Det var en super eftermiddag og man føler, at man har gang i noget rigtigt, når folk vælger at blive døbt og slå følge med Jesus…

Ømme Ben

Igår var drengene ude at spille fdbold FH - Cup, som er en kirkefodbold turnering i KBH. Vi stank helt vildt, men det var super sjovt. Efter at have tabt to kampe skulle vi spille m 5. pladsen i en knald eller fald kamp, den endte 1-1 og var det tid til straffesparkskonkurrence, og som en anden John Terry skulle jeg sparke sidste spark, som kunne afgøre kampen, og for ikke at lave en John Terry sparkede jeg i modsatte side og scorede til hele folkets yndest - yes sir, sådan skal det gøres

Apropos sport har jeg slet ikke fået nævnt, at jeg sammen med Drengsgaard, Brixen og Næsby blev nummer 3 i AmnestY internationals stafet rundt om søerne i KBH, oh yes de store sportspræstationers tid er kommet

Video conference with Alan Hirsch

Torsdag aften - efter jeg havde spist morgenmad med ritt b, var jeg inviteret til at give respons på et foredrag af Alan hirsch, forfater af forgotten Ways og the shpaing of things to come (to virkelig gode bøger om kirke på en ny måde). Det skulle ske via nettet, så jeg sad og så og hørte ham i Kbh, mens han stod og tale til 300 svenske kirkeledere, og så stillede de så om til mig, og så kom mit fjæs så op på storskærmen, og så havde vi en lille dialog.

Han hævner det i hans bog forgotten ways, og igen torsdag. I australien viser et studie, at de kirker som vokser fx hillsongs kun kan nå 15% af befolkningen. Det er selvfølgelig godt, at de kan nå så mange. Men mange kirker i Australien ser hen til Hillsongs og prøver at gøre tingene på den samme måde, og det bliver så de samme 15% som man når. Hvad gør man så med de 85%, som ingen når ud til.

Uden at være specielt videnskabelig vil jeg anslå, at den stil som jeg vil kalde mainstream charismatic worship måske vil nå 10% af danskerne. Hvad så med de 90%. Vi har simpelt hen brug for nye måde at være kirker på hvis vi skal nå de 90%. Nye måder som højst sandsynligt ikke er udviklet endnu. Den største udfordring de næste år bliver simpelt hen, at vi lærer at tænke selv og høre fra Gud ind i vores egen kontekst og ikke bare kopierer en australsk, amerikansk, engelsk, århusiansk eller københavnsk kirke

En økumenisk menighed

For nogle uger siden var jeg i en af vores huddles (coaching grupper), hvor vi jokede med, at vi måske skulle melde os ind i alle kirkesamfund, når nu halvdelen eller mere af dem som kommer i re:gen ikke har baggrund i baptistkirken, hvor vi lige nu officielt hører til.

Re:gen er en lokal menighed med kald til at gøre en forskel i København, og det er derfor, at folk bliver en del af fællesskabet. Men hvordan skal vi forholde os, når vi gerne vil anerkende hinandens historier. Når jeg tænker over det, så har pinsekirken, folkekirken, kristent fællesskab, græsted frikirke, apstolsk kirke, missionsforbundet, dansk oase, IM, baptistkirken, vineyard og sikkert flere andre været med til at præge den enkeltes historie og dermed er det med til at præge vores fælles historie. Tidiligere meldte man sig ud for at vise, at man ikke længere havde noget bestemt tilhørsforhold, men hvad skal man gøre, hvis man virkelig gerne vil anerkende den enekeltes historie og på den måde blive en “rigtig” økumenisk menighed…?

Det måtte jo komme

Tavsheden på denne blog måtte jo blive brugt på et tidspunkt. Og hvilket tidspunkt er bedre en Munchen lufthavn, nu hvor mit fly er halvanden time forsinket… ju huu

Jeg har lige været til konference med IASYM. Det har været interessant at mødes med kollegaer fra Europa og diskutere teologi og ungdomsarbejde. Der er to spørgsmål, som jeg står tilbage med efter denne konference og hvis der er nogle læsere tilbage derude, kan vi måske tale lidt om detm:

Hvordan skaber vi ny trosfællesskaber, hvor postkristne selv kommer til at definere, hvad det vil sige at være en efterfølger af Jesus, samtidig med, at de bliver koblet op på legemet?

Hvor meget åbenbarer Gud sig selv i kulturen, og hvordan praktiserer vi det, som Paulus gjorde på Areopagos: genkender Gud og bekræfter det som han ser, samtidig med at han peger på den opstandne herre.

Og hvis jeg skal tilføje endnu et spørgsmål

hvordan er det vi kommer til at praktisere påsken - død og opstandelse i vores hverdag…?

det er fedt at være en del af re:gen

En af pigerne i vores fællesskab har fået stjålet sin cykel tre gange eller lignende her inden for det sidste stykke tid, så et par stykker bestemte sig for at samle penge ind til en ny cykel, og i søndags kunne de så overrække penge til en ny cykel. Det er så super fedt at være en del af et fællesskab, hvor folk rent faktisk tager sig af hinanden ikke kun i ord men også i handling….

Det virkede

Selvom jeg havde to skeptiske læsere, så virkede min plan omkring min klumme. Jeg ville give min klumme en overskrift hvor ordet sex indgik, fordi en af mine gode venner havde fortalt mig, at det ville give mange læsere til klummen. Så selvom klummen slet ikke handlede om sex, så ville jeg gøre et forsøg… og nu viser det sig så at det lykkedes. her er en oversigt over de mest læste ting på kristendom.dk.

Mest læste

For lidt sex i kirken

Martin Luther (1483-1546)

Kristne symboler

Kyndelmisse varsler lysere tider

Find en salme på internettet

Det gyldne kompas afslører arvesynden

Find en bøn på internettet

Står der noget i Bibelen om Jesu barndom?

Ingen juleidyl hos Lauesen

Er alle guder lige gode?

 Som I kan se, så ligger min klumme nr 1… mission completed….

Den endelig udgave

Her kan den endelig udgave af min klumme til kristendom.dk læses. De har redigeret lidt i den og taget den gamle overskrift. Hm det går  nok, nu håber jeg bare ikke, at alt for mange unge single fyre bliver forvirret af at læse den

Ellers har jeg det godt og glæder mig over livet og ser frem til weekenden som primært skal bruges i gode venners lag

Der er for lidt sex i kirken

Jeg vil nu genoptage min blogskrivning med udkastet til min kommende klumme på kristendom.dk, så hvis du har kommentarer, så smid den, det kan være de kommer med i den endelige udgave…

Der er for lidt sex i kirken…

Der er simpelthen for lidt i sex i kirken. Eller i hvert fald så sker der for lidt i kirken. Når det som i de sidste uger tydeligst har passioneret folk mest omkring kirken og Gud, er betydningen af et håndtryk mellem mandlige og kvindelige præster, så er der simpelt hen for lidt sex i kirken Eller vi har i hvert fald misset pointen omkring hvad det er i kirken som burde skabe passion og lidenskab. For det er faktist hverken sex eller håndtryk.

Det som burde tænde, ophidse og skabe passion er jo Guds mission i den her verden. Den mission Jesus så tydelige viser i både ord og handling og som han mest præcist formlurer i luka evangeliet kapitel 4 – nemlig
- at bringe godt budskab til fattige,
- at udråbe frigivelse for fanger
- at give syn til blinde,
- at sætte undertrykte i frihed,

Så mens vi er optaget af kvinders stilling i kirken (selvfølgelig skal de anerkendes, men det er virkelig en detalje i forhold til den ovenfor skitserede mission), så prøver Gud på alle mulige måder at gøre folk opmærksom på hans mission i verden og invitere folk med til at tage del i den.

Når vi misser Guds mission her i verden, så er det, at detaljerne begynder at fylde. Jeg kan godt forstå, at kvinderne bliver oprørte over ikke at blive anerkendt, men for både de  fornærmede kvindelige præster og de mandlige højrefløjspræster burde det gælde, at de slet ikke har tid til at bruge energi og kræfter på denne detalje i forhold til den store opgave, som Gud har sat dem til at lede – nemlig at tage sig af de fattige, sætte de fangne fri, skabe syn til blinde og sætte de undertrykte i frihed…

Så mit store ønske for kirken i 2008 er, at vi ikke får tid til at diskutere sex og andre ligegyldige detaljer, men at vi faktisk bliver optaget af og passioneret omkring Guds mission i verden