Det er nu ikke på bloggen, der bliver stille, selvom der har været ret stille et stykke tid. Nej, det er faktisk fordi jeg stopper i BBU, og i weekenden var jeg så til mit sidste delegeretmøde som ansat. Det var en lidt mærkelig fornemmelse, specielt lige inden jeg skulle holde min beretning, men tjah det gik godt, det er blot mærkeligt, at noget der har været så stor en del af mit liv i så mange år er ved at være slut. Det var med folk fra BBU, jeg havde min første erfaringer med Gud, det var her, jeg første gang hørte, at nogle troede på mig og mine evner, det var der jeg første gang blev interesseret i kultur og mission og kirke, det er her mange af mine gode venner er, det er bare lidt mærkeligt
Personligt kan jeg mærke, at jeg går igennem en lidt mærkelig fase i øjeblikket, og jeg tænker meget på, om det er en del af fastetiden. Jeg kan gå fra at have den største tro på, at Kirken nok skal klare det til at føle, at vi lige så godt kan lukke hele biksen nu, og det kan kun gå for langsomt. Det er lidt voldsomt og sikkert også irriterende for mine omgivelser. Samtidig så løber jeg hver dag i fastetiden. Når jeg løber er jeg tæt på Gud, og jeg kan mærke, at når jeg ikke beder, mens jeg løber, så bliver det sværere at løbe. Så det jeg vil frem til er, at Gud er ved at lære mig en lektie i øjeblikket. Hvis jeg fokuserer på alt muligt andet end ham, så bliver det svært, så bliver det hårdt, og jeg har lyst til at flytte til Hawaii og glemme alt… men når jeg fokuserer på Jesus og hans rige først, så bærer han mig frem. Så jeg tror, jeg er ved at lære en dybere afhængighed af Gud, men det er lidt hårdt pt.
Ellers glæder jeg mig til at komme til Rom. Om 9 dage drager Inge og jeg til Rom, hvor vi skal være 5 dage, top nice.
Da jeg ikke vil fremstå lige så idiotisk som Anders Fogh og ikke lytte til andre, så vil jeg da gerne undskylde for al den skade, som mit billede af Jesus har forvoldt, jeg forsøgte blot at gengive sandheden… 
men sandheden afhænger jo som bekendt af hvilket perspektiv, man ser tingene fra…
