I fredags var jeg sammen med Inge til aftensang i Betlehemskirken, hvor Peter Halldorf talte ud fra sin bog om Åndens folk. Peter Halldorf har en utrolig karisma, men man kan ikke beskylde ham for at være en sprudlende taler. Han taler meget langsomt, men med visdom og indsigt.
Der var et par ting, som slog mig:
Han talte om Barnabas, som var et kælenavn, da han oprindelig hed Josef. Barnabas er et andet ord for parakleten, som er det samme ord som for Helligånden. Han blev altså kaldt bære af Helligånden, og det var det de kristne blev kaldt – bærere af Helligånden. Jeg tvivler på, at nogen kalder mig bærer af Helligånden. Det ville jeg gerne leve et liv, der blev båret af Helligånden. Lær mig at leve det liv, Herre
En anden ting som kendetegner åndens folk er, at de tager sig af de fortabte, de udstødte, de marginaliserede, dem på kanten. Når jeg ser ud over den menighed som jeg selv leder, må jeg erkende, at vi ikke på den måde er bærer af ånden, der er ikke så mange på kanten og af de mariginaliserede… Lær os at søge de mennesker, Herre
Den sidste ting, som slog mig ved Halldorfs foredrag, var noget han blot nævnte i en sidebemærkning. Han sagde, at når Helligånden trækker sig tilbage, så har prædikanten brug at slå sit navn op med neonskrift. Når Helligånden virker er det ikke nødvendigt for prædikanten eller lederen at se sig selv på scenen, men når Helligånden trækker sig tilbage falder al lyset på prædikanten og ikke på Jesus. Jeg tænker, at man også i emerging church bevægelsen skal passe på, at Helligånden ikke trækker sig tilbage, så det kun er de smarte metoder, fine sætninger, multimedieproduktioner og lækre kafferistede bønner og belgiske øl, som får lyset. Vi må ikke lade Helligånden trække sig tilbage, det må være Jesus, som lyset falder tilbage på, ellers har vi mistet alt…
Ellers har vi i re:gen haft vores anden gudstjeneste på Krasnapolsky. Det er virkelig en interessant spædinng at proklamere Gudsrigets nærvær i en cafe, som er fyldt med mennesker, som blot er der for at få en Latte eller en burger. Men det er godt, og jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske…