Er kristendommen/kirken et metanarrativ? Det kommer nok an på, hvem man spørger. Men det vil måske være en god ide lige at definere hvad et metanarrativ er. Som de fleste forstår et metanarrativ er det en en historie/teori/ideologi, som kan være virkelighedsdefinerende, det vil sige, at i vi forstår alt ud fra netop denne eksakte historie. Kommunismen er et eksempel på metanarrativ – i en hver given kontekst eller sammenhæng, vil jeg kunne tage mine kommunistiske briller på og foreslå stort set den samme løsning, fordi jeg ser det ud fra en bestemt optik. Jeg tror ud fra denne forståelse af metanarrativ ikke, at Kirken kan være et metanarrativ. Kristendommen/kirken vil altid udtrykke og tolke sig i et sammenspil mellem
- kirkens tradition
- min egen personlige historie
- Bibelen
- Kulturen
Derfor vil udtrykket altid være forskelligt og ofte vil tolkningen også være forskelligt. Dog er der et metanarrativ i kristendommen, og det erGuds rige, alt må forstås igennem Guds riges briller. Men ofte kommer vi til at gøre metanarrativet til VORES KIRKE. Det kan vi ikke gøre, og det vil få nogle skrækkelige konsekvenser, hvilket vi måske allerede ser. Jeg tror en af grundene til Kirkens krise i vesten, er at vi har gjort nogle forskellige versioner af Gudsiget til metanarrativ, og ikke selve Gudsriget til metanarrativ, Metanarrativet er hverken de karismatiske, de lutherske, de ortodokse, men metanarrativet er Gudsriget og det vil altid få et forskellige udtryk, fordi det kommer til udtryk i en konkret. Men måsker tager jeg fejl?
