Back from Århus

Så var vi 20 stykker i Århus til konference I Århus valgmenighed. Efter at have overlevet snestormen i sidste uge, vi kørte af sted selvom de frarådede al udkørsel. Hm måske ikke så klogt.

Men det var nogle rigtig gode dage og specielt det at være sted sammen var rigtig dejligt.

Personligt oplevede jeg nogle ret vigtige ting, som jeg vil forsøge at tage med mig videre.

- Det gik op for mig (igen), hvorfor jeg føler mig hjemme i valgmenigheden. Kombinationen af hjerne og hjerte giver en fantastisk nåde, og man oplever, at man helhjertet kan træde ind i det, som Gud har til os. Der er ingen modsætning mellem rationalitet og ånd.

- Jeg har personligt været optaget af analysen af kirken og den kultur vi er en del af og opøvet de kompetencer. Men jeg har brug for også at opøve de “åndelige” kompetencer, hvis man altså kan sige det

- Fredag aften talte Paul M fra St Thomas Church i sheffield om de tankebygninger, som kan være med til at forhindre os adgang til det, som Gud har til os. Jeg har i mange år været meget optaget af at være nummer 1 og har de seneste måneder forsøgt at dø fra det ønske. Det resulterede i, at jeg søndag eftermiddag til vores gudstjeneste foran hele menigheden gik på knæ og sagde undskyld for, at jeg ville være nummer 1, og hvordan det måske havde betydet forhindringer for os som menighed i at få det som Gud havde til os. Rimeigt grænseoverskridende og pinligt for mig

Jeg kunne skrive meget mere, men det var vist det for nu…

Tid til faste

Jeg kommer egentlig fra en meget lavkirkelig tradition. Det vil sige, det med liturgi og kirkeåret er ikke noget, jeg har hørt særlig meget om. De senere år er jeg dog blevet meget optaget af kirkeåret, kirkehistorien, det mystiske etc. Det betyder så også, at vi for første gang i re:gen vil holde askeonsdagsgudstjeneste.

Det er jo ikke en tradition vi bærer med os, og der er sikkert visse katolikker, der ville vende sig i deres grav over måden vi gør det på. Men vi tror det er vigtigt at leve i en rytme, og et af årets faser er at vende sig mod Gud og stilheden og lade sig rense og genopfylde af Guds ånd. Det er det jeg håber, der kommer til at ske i fasten…

I aften drager vi ellers af sted til Århus på konference, det skal nok blive godt, jeg glæder mig til at være sammen med folkene fra re:gen og møde hjemmedrengene fra århus.

Wozniackis overarm

For nogle år siden så jeg et program med Bubber, hvor han interviewede Caroline, som på det tidpunkt var et 11 årigt tennistalent. Nu er caroline så ved at blive stor, hun er i hvert fald teenager. Men hvad sker der lige for hendes overarme, er det normalt at 16-årige teenagepiger render rundt med sådan en overarm, hvad sker der lige for det… hm måske er jeg bare misundelig…

Jens Bruun Kofoed og mig…

Hm ja jeg burde nok holde min mund, men jeg vil jo gerne i dialog, så lad os lige snakke lidt. Som man kan læse hos studenterpræsten som også har et link til artiklen, så har Jens Bruun skrevet en lille rapport om farerne ved Dansk Oase, CUR, SALT og Emerging church.

Den trofaste læser af denne blog vil vide, at jeg har en mentor som er centralt placeret i Dansk Oase, sidder i bestyrelsen for CUR, arbejder på SALT og medinitiativtager af emerging.dk,

Derfor tænker jeg at det vil være på sin plads, at jeg her på min egen private platform trods alt forsøger at komme i dialog omkring dokumentet Da han ikke har sin egen blog, så må jeg jo se, om jeg kan komme i dialog via den her.

Jens Bruuns ærinde er sådan set meget ærbart. Han ønsker at forklare, hvorfor Dansk Bibel institut skal bevares og hvorfor DBI stadig har en rolle at spille i en postmoderne virkelighed, da DBI opstod i en moderne virkelighed, hvor det primært gjaldt om at forsvare egne positioner.

Jens vedkender sig, at vi er en del af en postmoderne virkelighed, men alligvel vil han ikke tage udganspunkt i den virkelighed, som vi svømmer rundt i, for nu at omskrive et Baumann citat. For i en postmoderne virkelighed ville man tage udgangspunkt i dialogen og ikke et forsvarsskrift af den kaliber, som han just har fabrikeret. Derfor bliver det overordentligt vanskeligt at forholde sig til det skrevne, fordi det nærmest kræver en lignende afhandling. Dog vil jeg gerne stille et par spørgsmål, så vi kan komme i gang med en dialog:

Jeg forstår på dit skrift, at retfærdiggørelse af tro alene er yderst vigtig for dig. På hvilken måde oplever du, at CUR, SALT, Emerging.dk er afvisende overfor dette?

Hvordan kan det være at du tager Brian M og Steve C (Jeg har fx selv hørt steve sige, at han overhovede ikke identificerer sig med EC, han har blot skrevet en populær odgave af NT Wrights The challenge of Jesus) til indtægt for den danske samtale om emerging church… ?

Hvis jeg nu giver dig en fribillet, har du så ikke lyst til at komme og tale med os, når Tony Jones kommer til København d. 5. marts, så kan du jo også se, hvad EC samtalen i Dk handler om?

Hvordan kan det være, at du mener, at EC er anti-kirkelig? I EC samtalens nedslag i DK kan jeg ikke se det, snarere tværtimod

Hvordan kan det være, at du sammenblander almindelig økumeni med EC. Jeg er ikke helt sikker på, at det er udtryk for de samme tendenser…?

Her er i hvert fald nogle spørgsmål, som vi kan starte med, hvis der er andre, som gerne vil snakke med eller besvare dem, så bare kom i gang med at kommentere…

Update

I dag var klokken så igen 6.15, da jeg drog ud på en løbetur. Tiden blev 22,39 på de 5 kilometer. Hm ikke så godt det kan skyldes flere ting, at jeg ikke forbedrede min tid fra igår:

- for lidt søvn

- Måske havde Anders ret i sin kommentar igår, at jeg skal også løbe en time senere hver dag

- Jeg havde lidt ondt i maven

- Den forklaring jeg selv hælder til er, at jeg ikke skulle have drukket den fadøl i går aftes, det sætter en dæmper på farten.

Men i morgen er jeg på den igen, så må vi se, hvad der sker.

At løbe sig en tur

 Jeg har i den seneste tid ikke løbet så meget som jeg gerne ville og det kunne jeg mærke i min krop på mit humør, min åndelighed (da jeg beder kristusbønnen, mens jeg løber) og min form. Da jeg var ude at løbe i søndags besluttede jeg for mig, at nu skulle jeg løbe hver dag indtil påske og det går godt so far. Jeg kunne på min første tur mærke jeg var lidt gumpetung, og i går tog jeg så tid og jeg løb 5 km på 23.57 kl 06.15 om morgenen. I dag løb jeg så 22.57 kl 7.15 om morgenen. Hvis jeg nu fortsætter med at skære et minut af om dagen, så kan jeg om 14 dage slå verdensrekorden på 5000 meter. Update følger i morgen

At sende…

I løbet af den sidste måned har den cellegruppe, som jeg er en del af sendt folk afsted fra cellegruppen fordi de skulle starte nye grupper op med folk som var lidt halvkirkeløse.

Igår sendte vi så martin og maria afsted (de var der godt nok ikke) og Karen og Christian, som vi fik lov til at lægge hænderne på os sende af sted.

Ofte har vi delt cellegrupper, når der var 10-12 stykker i gruppen. Men jeg kan meget godt lide den her tilgang, at man i gruppen bliver styrket og får vision for at samle nogle af sine relationer som ikke nødvendigvis kommer i kirken, men som er meget interesseret i tro og så bliver sendt ud for at starte en ny gruppe og så se, hvad der sker. Så jeg er meget spændt på hvad der kommer til at ske med disse nye grupper. Os der er tilbage i gruppen har kaldt nogle flere til at vandre med os, og så må vi se, hvordan vi bliver sendt til mennesker omkring os.

Det interessante var da Karen og Christian fortalte, hvordan de oplevede at Gud gav dem nåde til deres venner, som selv var begyndt at ringe til dem og spørge om de ikke skulle hænge ud.

Jeg kommer stadigvæk til at have noget med de “udsendte” at gøre, fordi vi laver en coaching gruppe, som jeg leder, og det glæder jeg mig meget til…

9000 Aalborg

Igår tilbragte jeg det meste af dagen i Aalborg. Sammen med Henrik H planlagde Tony Jones’ besøg i DK – det bliver rigtig godt – KOM

Desuden havde jeg studievejledningssamtale

Dagen sluttede med et besøg hos familien Hagstrøm. Det var lang tid siden jeg havde hængt ud med dem, så det var meget rart. Lise var der også, så var lige en lille re:gen samling også.

Jeg er en af den slags mennesker, som får energi at være sammen med andre, så det var fedt og jeg var fuld af energi igår. I dag har så været rimelig modsat, jeg har kun talt med et menneske face to face og det var i en time. Så nu glæder jeg til jeg skal se Inge og til i morgen, hvor dagen byder på lidt flere mennesker

MBTI – Analyse… Jeg er P

Hm jeg er hermed P, altså hvis man tager Meyers-Briggs personlighedsanalyse i brug. P står for spontan, ustruktureret etc.

I dag skulle jeg undervise på en samling for europæiske ledere fra apostolske ledere, troede jeg. Igår tjekkede jeg mmailen for lige at tjekke, hvornår jeg skulle være der, for jeg vidste jo godt, at jeg kunne have set forkert på mailen mht. tidspunktet. Da jeg ankommer kl 945 til skovbo efterskole, undrer det mig lidt, at der ikke er nogen biler på parkeringspladsen, der er heller ikke rigitg nogen at se i spisesalen. Da jeg finder en elev siger hun, at der ikke er nogen konference. Så går jeg lidt i panik, for det kunne jo også være, at det var et andet sted, jeg var i hvert fald sikker på, at det var i dag.

Jeg ringer hjem til Inge, og ganske rigtigt, som du kære læser sikkert allerede har gættet, så var jeg en uge for tidligt ude. Så nu tager jeg så til skovbo igen om en uge.

Morale: jeg er P

Sorg

Sidder til undervisning med Steve Griffith på SALT Youthministry i Oslo og vi taler om teologi og unge, og han er lige ved at gennmgå Jesu død på korset og hvad det betyder for os. På korset siger Jesus: Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn!

Hvad betyder sorg for vores måde at være kirke på. Græder vi? Tør vi at græde? Berører menneskers skæbne os, så vi græder over dem? Hvis vi virkelig følte sorg for mennesker omkring os, ville vi så ikke handle anderledes. Så nej jeg tror ikke at vi oplever virkelig sorg.

Sorg betyder:

- at se tingene gennem Gud øjne

- stor personlig smerte: Det gør ondt

-at man må give afkald på egne ambitioner

- at man må give afkald på personlige lykke

Disse ting er så meget imod den kultur vi er en del af, for der skal vi se tingene fra vores eget perspektiv, livet skal være godt, og vi skal have ambitioner så vi kan gøre det vi har lyst, og vi skal være lykkelige.

Så hvis vi virkelig tager Jesu første ord på korset om at sørge over vores medmennesker, så må vi give afkald på vores forbruger mentalitet, men tør vi det. Tør vi se, hvad det er som sker på korset og lade os forme af det?

Jeg er i tvivl.