Vi forlader vestegnen

I dag sker det så vi rykker fra Hvidovre. Det har været en fantastisk spændende tid i Hvidovre, hvor der er sket en masse ting i mit liv:

- Jeg er blevet gift

- Jeg er blevet truet af indvandere

- Har haft en teenage klub med 300 medlemmer

- unge er blevet kristne

- har været med til at starte en menighedsplantning

- Er blevet kandidat

- Har skrevet to bøger

- Blevet tykkere og tyndere igen

- Løbet to Marathons

- Fået et hav af nye venner

- og mange flere ting

Men nu er det tid for Inge og mig til at rykke videre. Det er tid til at blive en del af Ritts København og komme tættere på metroen. Så i eftermiddag så rykker vi af sted med en masse hjælp fra vores venner og 3×34.

Undskyld

Hermed vil jeg gerne give en uforbeholden undskyldninge til Mikael Kongensholm. Jeg mødte ham for første gang IRL på hans job i mandags, og han fortalte mig, at han læste min blog. Selvom jeg som regel er ekstrovert var jeg lidt kort for hovedet, da jeg havde travlt og  i det hele taget havde en streset og irriterende dag, så undskyld Mikael,  jeg skal  nok stoppe op og snakke lidt mere med dig næste gang

At leve i spændingen…

Vi havde en interessant snak i vores netværksgruppe i går. En del af efterfølgelsen er at leve i konstant spænding:

Mellem hoved og hjerte

Guds rige som er her men ikke er helt endnu

Hvile og arbejde

tro og tvivl

Det simple og det komplicerede

Omvendelse og frelse

og sikkert meget andet.

Jeg tror, at udfordringen til kirken i dag er at turde at sætte ord på disse spændinger. At vi tør leve i uvisheden og erkende, at det kan være vanskeligt. Hvis vi bare ignorerer spændingen, så vil der være masser af mennesker i det refleksivt moderne, som ikke vil kunne holde ud at være i det kristne fællesskab. Derfor tror jeg at mange unge har svært ved de meget rigide kirkefællesskaber som findes rundt omkring…

udsigt fra en mac

Er pt til missionskomitemøde i Baptistkirken. Det er mit “jomfru møde” i komiteen, og så må vi se, hvordan det går. Jeg er lidt spændt og har ikke særlige høje forventninger til mødet, men det er sikkert noget jeg skal arbejde med…glæder mig mere til at Peter Søndergaard kommer til re:gen på søndag…

Ved siden af et billede som viser udsigten her fra min mac på mødet!

Oslo Lufthavn

Så sidder jeg i lufthavnen.  Jeg glæder mig til at komme hjem det bliver virkelig dejligt. Af en eller anden grund er jeg lidt trist til mode. Hm men det kan selvfølgelig bare være, at det er pågrund af alle de nordmænd, som jeg omgiver mig med…

I dag har jeg undervist omkring holistic youthministry. Det lyder sikkert lidt fesent, men i grunden tror jeg det er enormt vigtigt. Hvis vi skal være holistisk og autentiske efterfølgere af jesus, som må vores efterfølgelse gælde alle områder af vores liv og ikke bare vores sjæles frelse. Det omhandle vores:

- brug af penge

- syn på krig og konflikter

- omgang med naturen

- relationer

- tøjforbrug

- global uretfærdighed

- global opvarmning

- og meget mere

Men åh hvor er jeg træt af mig selv, når jeg alligevel ender med at sidde og være ked af, at der ikke kommer nok mennesker til vores gudstjenester. Jeg har brug for at lære Guds perspektiv på mig selv, men så sandelig også Guds perspektiv på, hvad der er vigtigt.

Forbarm dig over mig Gud

I Oslo igen…

Hm jeg har ikke været specielt aktiv på bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke har tænkt eller ikke følt mig udfordret, jeg tror bare, at tiden har været hektisk og jeg har ikke haft roen til at formulere mig her på bloggen.

I disse dage er jeg i Oslo, hvor vi har undervisning om ungdomsarbejdets teologiske fundament, hvor vi forsøger at foretage teologisk relfektion sammen.

Et spørgsmål vi har diskuteret i dag er: Hvordan skal vi se sammenhængen mellem menneskerettigheder og Guds rige. Er menneskerettighederne et udtryk for Guds rige, og skal vi bringe dem frem i verden. Personligt tror jeg, at Guds rige er mere end menneskerettigheder, fordi vi så let kan blive korrumperet. Guds rige er gode nyheder for alle, men det er som om at menneskerettigheder i praksis kun er gode nyheder for nogle. Hvor var menneskerrettighederne, da USA gik ind i Irak, så var de der lige pludselig ikke, så der er altså nogen, som kan definere hvem der har rettigheder og hvem der ikke har. Jesus siger: Elsk dine fjender… Det er noget andet og mere end blot menneskerettigheder.

Jeg tror, vi har en tendens til at reducere Guds rige til nogle kristne værdier, men det er langt mere, det er en praksis…

På påskelejr

At fejre nadver gør noget ved mennesker. At tage imod de brudste brød, lige som Jesus blev brudt for os er enestående, overvældende og et mysterium. Jeg har lige fejret nadver med BUOs påskelejr. Ruben Dalsgaard, en god ven, delte nadveren og sagde blandt andet følgende:

Jesus blev brudt og tilbyder os selv til os, så vi kan opleve liv midt i vores brudthed.

Det er jo et fantastisk håb og liv at tage imod

PT er folk i gang med nogle forskellige kreative ting, jeg elsker at se kreativiteten blomstre, så det er fedt at være her og ja jeg har også passet mit job og fået en del gode snakke med folk om SALT

Billede nedeunder fra en af stationerne som er et dukketeater

Så er det snart påske

Så er det snart påske… Vi tager til jylland i morgen. Jeg skal forbi BUOs påskelejr og gøre lidt reklame for SALT, og så skal vi hænge ud med Inges søster og hendes mand og deres lille pige. Lørdag er det bryllup og søndag er det fyn, der kalder til min mors fødselsdag. Så det skal nok blive fornøjeligt.

2. påskedag har vi Grace, hvor jeg tager udgangspunkt i, at der både findes et påskebudskab og påskehistorier.

Påskebudskabet er det vi kender, at jesu død og opstandelse giver håb og glæde til os. Men for dsiciplene var opstandelsen ikke umiddelbart genstand for glæde og håb. De var forfærdede, bange, var kede af det, de var desperate.

Vi kan ikke blot leve vores liv ud af påskebudskabet, vi bliver også nødt til at tage påskehistorierne alvorlige, fordi vi ellers så bliver arrogante, for selvfede og meget andet. Nå så det er det, jeg går og tygger lidt på, så må vi se, hvordan det bliver…

jeg glæder mig

Thomas

Inkompetente håndværkere

 

I dag skulle vi så have overtaget vores nye lejlighed… Da vi ankommer her til morgen kigger ejendomsadministratoren lidt mærkeligt på os, for håndværkerne er ikke færdige med den. Nu har de selvfølgelig også kun haft 8 måneder til at sætte den i stand. Vi ved ikke helt, hvornår den er helt færdig, men det er jo latterligt. Jeg er bare glad for at vi ikke stod med et flyttelæs, som vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med.  Så ingen indflytningsfest i dag.