Igår fik vi så delt 100 julepakker ud til primært enlige mødre i København. Grundlæggende er projektet en succes baseret på denne ene kommentar” jeg ville have været nødt til at trække på gaden, hvis ikke jeg havde set jeres opslag om julehjælp”. Så ja vi hjalp nogen.
Jeg havde i grunden troet, at det ville blive et personligt rush at stå og dele pakkerne ud, men da vi kom i gang, gik det op for mig, at den her handling ikke er specielt, det er jo bare en naturlig del af efterfølgelsen – at vi rækker ud til de fremmede, de faderløse og enkerne. Vi kan simpelt hen ikke lade være med det, når vi følger efter Jesus, problemet er bare, at vi glemmer den her dimension af Guds rige, når vi skal have “virksomheden” læs kirken, til at løbe rundt. Så handler det mere om hvor mange penge vi kan få ind til os selv, end hvor meget vi kan give ud af det vi har. Jeg kender problematikken i miniformat, da vi havde årsmøde i re:gen. Jeg håber, at de penge vi bruger på at ansætte folk må generere ideer og projekter og teams, så vi kan række endnu mere ud til de fremmede, de faderløse og enkerne. Vi prøver i hvert fald.
Vi delte 100 pakker ud men fik 150 henvendelser. Det eneste der undrer mig er, hvor svært det i grunden var at samarbejder med kommune og andre organisationer. Ingen ville rigtig samarbejder, så det endte med, at vi selv annoncerede efter folk og så kom de strømmende. Men i starten af projektfasen var det det en meget mærkelig fornemmelse, at man gerne ville hjælp, men der var ikke nogen som ville have ens hjælp…. hm
