Var Frans af Assisi rig?

Jeg faldt over det her på Aalborg menighedscenters hjemmeside:

Efterom sølvet og guldet hører Herren til, så kan det ikke være andet, end at fælleskabet med ham som vores himmelske far, betyder tilgng til hans rigdomme! Op igennem historien har vi da også set store Guds mænd så som John Wesley, Martin Luther og mange andre kirkeledere været forvaltere af enorme rigdomme, således at deres budskab og hele gerning kunne udbredes til jordens ender uden hindring.

Hvad er det for en lære, der er kommet ind, som siger, at kristne skal være nedslåede og fattige? Det er falsk lære og manglende kendskab til Bibelens ord, og det skyldes religiøsitetens greb om folket, således at Guds kirke og det enkelte menneske er holdt fanget i fattigdommens greb. Den sidste store front, vi som kristne derfor skal generobre, er tilegnelsen og kontrollen af enorme rigdomme, idet Gud giver visdom til at forvalte og evne til at administrere ud fra hjerter, der ikke tænker selvisk, men som forløser resourcer til hjælp til verdens fattige og nødlidende og som sikrer udbredelsen af evangeliet i denne sidste tid.

For mig giver det bare slet ikke mening, at vi som kristne skulle have en speciel adgang til rigdom. Jeg er klar over, at der er nogle som bliver velsignede på den måde. Men at det skulle være for alle, giver ikke mening. Frans af Assisi ønskede netop ikke rigdom, men talte netop om at leve i fattigdom. Jeg har også svært ved at se, hvorhenne Jesus kalder os til rigdom. Jeg stiller mig også tvivlende overfor at kirkeledere op i gennem historien er blevet velsignet med enormme rigdomme.

Hvad tænker du?

Advertisements

6 Responses to “Var Frans af Assisi rig?”

  1. stefan Says:

    Det er vist herlighedsteologi for fuld udblæsning.

    Med andre ord synes jeg heller ikke at finde bibelske vidnesbyrd om materielle goder. Og Jesu og de 12’s eksempel taler da sit tydelige sprog.

    For øvrigt kommer det ikke bag på mig at du netop finder det i AMC. Jeg har skrevet en smule med deres præst som ikke er bange for at kalde deres teologi herlighedsteologisk. Det er desværre forfejlet.

  2. Mojo Says:

    Hej Thomas. Gider du ikke linke til den pågældende side, så det er nemmere at surfe rundt efter?

    Øh, hvor kommer lige den gode Frans ind i citatat far AMC?

  3. Thomas Says:

    Frans var jo en af de første til at indføre fattigdomsløftet i en munkeorden, og han var blandt også kendt for sit eget liv i fattigdom…

  4. LasseÅ Says:

    Engang imellem falder man bare over ting der er så himmelråbende gale, at man får lyst til at tale med MEGET STORE ORD…
    Der er intet historisk belæg for at tale om historiske kirkeledere som forvaltere af enorme rigdomme. John Wesley levede hele sit liv under mottoet:
    Tjen så meget du kan, spar så meget du kan, giv så meget du kan!
    Han havde den idé, at han ville leve hele sit liv med det samme månedlige beløb som han levede for i sin studentertid.
    Tværtimod synes det for mig givet, at der hvor kirken er gået mere op i guld og tiende og indsamling af midler, der stiger korruptionen og magtmisbruget. Se på den katolsk kirke i middelalderen…
    Det er typisk for herlighedsteologien, at de ikke har set de fælder, der ligger i penge og magt – alt for mange penge samlet leder alt for let til korruption og alt for meget magt samlet på et sted leder alt for let til misbrug.
    Det er ironisk at artiklen er skrevet under overskriften: Økonomisk Frihed i 2006. Leder den tankegang som artiklen giver udtryk for til økonomisk frihed? Tværer den ikke bare mennesket endnu mere ind i konsumerisme, materialisme og jagt efter penge?

  5. Henrik H Says:

    Hej Drenge

    bare lige et link til en aldeles god undervisning om Spiritual Praxis fra Brian MacLaren som netop indbefatter forholdet til rigdom

    [audio src="http://www.crcc.org/converse/1968.mp3" /]

    lige et indskud til alt den snak om rigdom – jeg tror aldrig det kan være rigdom i sig selv som er et problem for os, men det er vores ejerforhold til rigdom som er udfordringen.

    når vi lever i velfærds danmark er det jo ikke underligt at kristne kan fristes til at lave et velfærds evangelium – det interessante er bare at både Jesus og Paulus ville nok netop angribe velfærden som roden til vores “vestlige sygdom”

  6. Mojo Says:

    Ja, den er jeg med på Thomas. Men troede blot du havde fundet ham omtalt i Hr. Hansen artikel, hvorfor jeg fortvivlet ledte med lys og lygte.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: