Alene i byens puls

byen.jpg

Som forberedelse på mit lille eksperiment igår læste jeg uddrag fra Dallas Willards spirit of the disciplines…og her læste jeg det her citat af Thomas Merton, som passede mig godt ind i mit ekspriment.

“This is the only reason why I desire solitude – to be lost to all created thins, to die do them and to the knowledge of them, for they remind of my distance from you: You are far from them even though you are in them…”

Jeg startede med blot at gå og se på mennesker og forstå, hvordan Guds ånde kunne være i dem uden at de måske havde opdaget det…Jeg blev ret berørt af, hvordan Gud er hos hver enkelt…

I starten var det ikke svært at være alene, for det var mange mennesker på gaden. Jeg tog bussen ud til Nørrebro, og så begyndte min åndelige øvelse for alvor. Normalt går man på cafe med andre. Men her gik jeg ind på en cafe, der var overfyldt og derfor blev jeg placeret på en barstol ved vinduet med en øl og sad derfor med ryggen til mennesker. Det var en voldsom oplevelse bare at sidde der og vente på maden. jeg kunne høre forskellige samtaler, men var alligevel alene.

efter at have spist maden, jeg var rimelig hurtig, der var et bord ikke så langt fra mig, som fik maden lige da jeg kom, de var ikke færdige, da jeg gik… Turen gik nu til biografen. At gå i biografen er for mit vedkommende også noget, som altid sker med andre. Jeg fik den sidste billet til walk the line. Gik ind og satte mig. Af alle de folk, der kom, var jeg den eneste som ankom alene. Da filmen startede var det som om vi alle sammen var i fællesskab. Vi så filmen sammen, men jeg havde ikke nogen at hviske til under filmen. Filmen gjorde et voldsomt indtryk på mig. Det handlede på mange måder om Jonny Cash’s ensomme kamp med livet, og det var først da han virkelig oplevede fællesskab med en anden, at livet vendte.

Jeg gik videre til en anden cafe og drak en kop kakao og sad og så på en anden som sad alene. En fyr med sin Mac, som sad og lavede noget musik.

Dette var min åndelige øvelse, og jeg skal love for at jeg kom i kontakt med ørkenen. Det var voldsomt at være alene i byens puls. Jeg kom i kontakt med min afhængighed af Gud. Jeg opdagede menneskets enorme behov for fællesskab og blive set af den anden. Den fornemmelse jeg sidder tilbage med er min enorme længsel efter Gud. En længsel efter at connecte med Gud, så jeg ikke skal opleve ørkenen. Jeg tror det er godt at komme derud, fordi det tvinger mig til at vende mig til Gud. Willard skriver:” vi kan kun overleve ensomheden, hvis vi hæger os fast til Kristus”. Det var også min erfaring…

Advertisements

5 Responses to “Alene i byens puls”

  1. Lise Nielsen Says:

    Spändende, Thomas… men ogsaa lidt skrämmende…

  2. Mathias Says:

    Wow, verkligen intressant!
    Jag har inte läst mycket filosofi, men har läst lite Sartre och om hans tankar om Den andre, och jag tror faktiskt att det finns ett inbyggt behov i oss (eller jag vet det, kan jag ju säga) att bli sedda, att få spegla oss i andra, och låta andra spegla sig i oss. Det mest skrämmande är när människor helt och håller blir utlämnade åt sig själva, och inte har någon att interagera med och ingen som bekräftar saker om en som man behöver få bekräftade. Så jag tror detta var en mycket nyttig övning, på många sätt, och jag skulle vara nyfiken på att göra samma sak själv…

  3. stefan Says:

    Wow, Thomas. Du formår næsten at materialisere Guds længselsfulde tilstedeværelse i en verden som ikke kender ham. Fedt – og en god motivation til mission.

  4. Lisbeth Hagstrøm Says:

    Har skrevet meget – slettet igen, prøvet forfra – om igen, tror bare jeg vil nøjes med at sige, at jeg er fasineret af dine tanker, din væremåde og din tro..

  5. Thomas Says:

    Til Lise: ja det var rigtig skræmmende…

    TIl Mathias, ja både filosofien og sociologien taler meget om den anden. Jeg tror, det er en grundlæggende længsel i mennesket, at vi har brug for at blive set af den anden… hvorfor findes der ellers programmer i TV som Big Brother…

    Til Stefan. Helt sikkert en god motivation til mission, mennesker kom på en helt anden måde ind under huden på mig…

    Til Lisbeth. Velkommen til min blog, dejligt at se dig herinde…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: