Tempel eller hushold

Keld D var som tidligere nævnt på vores menighedslejr, og han udfordrede os til som fællesskab at finde ud af, hvilken menighed vi har nåde til at være… Så det går vi lige og overvejer og beder over, jeg er nu rimelig sikker på, hvad jeg selv tror 🙂 Men Keld skitserede to modeller for det at være kirke (der findes sikkert flere, men de her to giver et godt udgangspunkt for samtalen). De næste observartioner er mine helt egne.

De to modeller kan man kalde Husholdsmodellen og Tempelmodellen.

I de første 300 år (inden den grumme konstatantin) havde den tidlige kristne kirke ikke nogle større samlingssteder. Derfor var menighederne centeret omkring de enkelte hushold, som bestod af familier, slaver og tjenestefolk. Det var i disser hushold, at livet med Jesus blev udfoldet. Det var centrum. Det var også udfra de enkelte hushold, at mission skete… En gang i mellem kom flere hushold sammen i synagogen, men det blev aldrig lige så stort som efter år 313. For efter Konstatntin havde indført kristendommen som statsreligion blev mange af de store romerske templer omdannet til Templer for Gud. Det betød, at centrum for efterfølgelsen blev templet. Man havde megachurches allerede dengang, og livet udsprang fra disse templer. Denne måde har vi bevaret, fordi kirken i mange år var en mariotetskirke. Nu er vi her i vesten igen en minoritetskirke, men mange lever  stadig kristenlivet som var vi en mariotetskirke dvs som en tempelkirke, hvilket måske ikke giver så meget mening længere. I en tid hvor Kirken er marginaliseret er det måske på tide, at vi lærer at være kirke omkring vores hushold. Nu har I nok gættet, hvad jeg selv tænker, men for at være fair overfor begge modeller vil jeg lave en liste, hvor jeg kun nævner de positive ting fra hver kirkemodel

Tempelmodellen:

Alle bliver samlet en gang om ugen

Større kvalitet i de ting, som sker

Central styring – let at give retning

Let at skabe identitet, da man møder alle en gang om ugen

Oplevelsen af at være mange på den samme rejse

Husholdsmodellen

Fleksibel

Innovativ

“lokal ejerskab”

Identitet primært gennem værdier og vision

Lav kontrol

Missional i udgangspunkt

Nu tror jeg ofte, at tingene er en kombination af de to modeller, men det man skal gøre op med sig selv, hvordan forstår vi primært os selv. Man kan sige, er vi en menighed med cellegrupper, eller er vi en menighed, som består af cellegrupper. Hvis vi vil tage det sidste udsagn alvorligt, så tror jeg, at vi har brug for et stort paradigmeskifte, fordi de allerfleste af os er blevet kristne i en tempel model, og den hænger ved… eller tager jeg helt fejl?

Advertisements

8 Responses to “Tempel eller hushold”

  1. Mathias Says:

    Du har nog helt rätt i det att tempelmodellen väldigt lätt hänger med även om man säger sig göra på något annat sätt.

    Men det riktigt utmanande är att säga att “församlingen består av alla de människor som utgör Kristi kropp”, och verkligen andligen och i praktiken leva så att man känner och har gemenskap med ALLA som tillhör Kroppen.

    Jag tror att vi behöver en ny syn på vad gemenskap är och betyder. Gemenskap är något som sammanlänkar människor på ett mycket djupare plan än bara det fysiskt och praktiskt konkreta planet – gemenskap är sammanlänkande på ett andligt och inre plan. Den dagen jag själv lever så att jag ärligt kan säga att jag känner och har gemenskap med alla Guds barn, då kommer jag att vara glad. Dels för mig själv, men dels för att då kan jag dela med mig av den livsstilen till andra människor.

  2. LasseÅ Says:

    Hm… Genkender helt klart tanken – jeg tror jeg vil foreslå på vores næste menighedsmøde at vi genindfører slagtning af geder, det kan vi jo ligeså godt når vi nu alligevel er et tempel…
    Hold for alt verden fast i den model, der giver mening for jer, og som i er startet med at ønske at vireliggøre Thomas – spørgsmålet er bare om det allerede er for sent, eller om det overhovedet er muligt for os almindelige tempelriddere at ændre vores paradigme… Hvad ville der ske med re:gen hvis I droppede fællesmøderne søndag aften? Svaret på det spørgsmål vil sige jer hvilken model I bygger kirke efter…

  3. stefan Says:

    Paradigmeskift er efter min mening måske at stramme den… 😉

    Jeg er også traditionel Tempeltype, men efter min bedste mening har jeg ændret netop denne forståelse (siden januar). Førhen var centrum i min fællesskabsforståelse det store kirkemøde. En opfattelse jeg har ændret. I dag er cellen og klyngen primær i min forståelse af fællesskabet, og som kirke forsøger vi i skrivende stund at ændre en smule på netop prioriteringen af de store samlinger for at opprioritere de mindre fællesskaber. Og vi er superoptimistiske om at projektet vil lykkes…

  4. willer Says:

    Jeg tror faktisk, at min helt store udfordring er paradigmeskiftet, det er faktisk ikke altid helt enkelt, fordi lige præcis det her paradigme har fyldt enormt meget… og det er enormt svært at være alene med et paradigme, for når man møder andre kristne er det tempelparadigmet som fylder og trækker.

    Om det er for sent, det håber jeg ikke, men det er klart at vi har brug for en deprogrammering…og en reprogrammering… Jeg tænker såmænd ikke at vi aldrig må mødes i større sammenhænge, men spørgsmålet er, hvad fylder mest i vores forståelse og praksis

  5. Strøtanker » Blog Archive » Betydningen af kirkens metaforer Says:

    […] Thomas Willer har med udgangspunkt i Keld Dalmans tanker, sat gang i en meget relevant diskution omkring, hvilken metafor kirkens selvforståelse bør ligge sig op af, men jeg vil gerne problematisere disse ud fra deres indbygget blindhed. Forhåbenligt vil det lede samtalen frugtbart videre. Der fremlægges to metaforer, templet og husholdningen. De repræsenterer hver deres hovedæra i kirkehistorien. De marginaliserede tidlige kristne, der samledes i husholdingen. Den senere masseomvendte majoritet, hvis kulturelle centrum, templet, blev gjort til centrum for Gudsdyrkelse. […]

  6. Stefan Says:

    Hvordan betegnede Keld Valgmand ÅVM? Er de mest til tempel eller husholdbilledet?

  7. willer Says:

    Hm jeg tror ikke han sagde det direkte. Min egen analyse er, at man forsøger paralelle strategier. Man har både enorm fokus på templet om søndagen, men har jo også en meget stærk celle klynge struktur, så svaret er nok både og… hvad tænker du selv, når du ser det udefra…?

  8. Strøtanker » Blog Archive » Forandring som tilstand Says:

    […] Det er også relevant i  den foregående metaforsamtale (og her), hvor de metaforer vi benytter ledelsesmæssigt MÅ og SKAL fordre et konstant forandringsperspektiv. Det gør hverken templet eller husholdningen. Derimod gør vandrefælleskabet det vil jeg mene. Jeg kunne godt tænke mig mere konkret at overveje hvordan ledelse og discipelskab kan være i en omstilling-til-omstilling forståelse. Måske i har noget at tilføje? […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: