Archive for January, 2007

Kairos øjeblik

January 26, 2007

En gang i mellem sker der ting i vores liv som burde få os til at standse op og fundere lidt over, hvad er meningen med dette. Disse ting/øjeblikke kan man kalde kairos. I den her uge har jeg virkelig været “uheldig”

– søndag smider jeg mine vanter væk

– Mandag smider jeg nøglen til vores kælderrum væk

– Mandag laver jeg en kalenderbøf…

– Onsdag taber jeg en cykellygte

– Torsdag taber jeg min mobil telefon men finder den igen

– Torsdag glemmer jeg mine vanter i bussen men fryser om hænderne og får stoppet bussen

Hvad er meningen med det?

videobøn

January 25, 2007

som en del af re:gens bedemåned kan man nu downloade dagens bøn til sin videoipod eller bare til sin computer… og du kan gøre det her

Stue med Zulu søges!

January 23, 2007

Søndag d. 4.2. er der superbowl. Det bliver sendt fra 0.00. Problemet er at det ikke bliver sendt på tv2, så man kan ikke uden videre se det.

Så derfor søges en stue eller lignende, som har adgang til tv2 zulu og har lyst til at huse 20 lækre superbowl fans…

Min store drøm – undertøjsmodel!

January 20, 2007

I dag ringede Rune T, grafisk designer, en del af re:gen og sagde, at de skulle bruge en undertøjsmodel, og derfor ringede han som den første til mig. De var i gang med en reklamekonkurrence. Konkurrencen handlede om, hvordan man kan skaffe flere organdonorere i DK. Så jeg tog chancen og efter en del manipuleringer af billedet, så synes jeg faktisk, at jeg kom til at se lidt småfed ud med hår på brystet. Men hvad gør man ikke for reklamebranchen. Jeg håber de vinder, men det kan de næsten også kun gøre med sådan en model…

thomas_small.jpg

Tomgang

January 18, 2007

Jeg forsøger at komme i gang, men dokumentet forbliver blankt. Hm måske hjælper det hvis jeg nu drak noget vand… Hm det gjorde det ikke.

Jeg er i gang med at forberede vores gudstjeneste på søndag, men det er som om mine fingre ikke gider arbejde på tastaturet… Hm nogen forslag?

Miroslav Volf

January 17, 2007

Jeg er i gang med at læse Miroslav Volf. Ja jeg ved godt navnet lyder af en serbisk major under milosevic. Men faktisk er Volf teolog og en særdeles dygtig en af slagsen. Lige nu er jeg i gang med Free of Charge som forberedelse til næste semester.

Udgangspunktet er, at alt vi har er givet af Gud. Der er ingenting, som vi har, som ikke er givet af ham. Så vi kan ikke tro, at vi kan forhandle med ham, men på den anden side er Gud heller ikke en lallende julemand, der giver os alt, hvad vi peger på, for Gud som giveren giver os en obligation til at handle:

at tro

at vise taknemlighed

at stille os til rådighed for Gud

at være deltagende i Guds uddeling af gaver

Nå men den sætning som slog mig her den anden dag var det at se Gud som skaberen:

To live in sync with who we truly are means to recognize that we are dependent on Gid for our very breath and are graced with many good things; it means to be greatful to the giver and and attentive to the purpose for which the gift are given

SALTs rektor fyrer en fed… undskyld flytter til Sheffield

January 16, 2007

Som det sikkert er de fleste bekendt arbejder jeg på SALT. Et arbejde jeg mægtig godt kan lide, men Anders Michael Hansen – SALTs rektor gennem to år skal nu til Sheffield. Han skal ikke fyre fede, men han skal lede et europæisk menighedsplanternetværk.

hansen.jpg

Det giver selvfølgelig nogle udfordringer for SALT, fordi SALT lige nu står i en meget udfordrende situation, hvor man skal til at stå på egne ben – rent økonomisk. Så hvor går vejen hen for SALT? Det er her jeg gerne vil høre jer kloge læsere af denne blog. Jeg har nedenfor stillet en række spørgsmål, som meget gerne må besvares og forhåbentlig kan sparke en dialog i gang omkring SALT:

Har vi i DK overhovedet brug for en fælleskirkelig Præste og lederuddannelse?

Hvilken type rektor har SALT brug for?

Hvordan “brander” man SALT i kirkelandskabet?

Hvilken betydning ville det få for Kirken i DK, hvis SALT ikke var der?

Hvilken slags ledere er der brug for i fremtiden?

Find selv på flere spørgsmål og start debatten!

To reklamer

January 13, 2007

Læs min broders oplevelse af kampbøn på bakken her

Tjek lige vores første bøn/meditation til ipoden/mp3’eren her

Missional Church

January 12, 2007

Allan Hirsh var igår i KBH til en temadag om missional church. Hans hovedspørgsmål var nogenlunde som følger:

Hvad var årsagen til at både den første kirke og den kinesiske kirke havde/har en så eksplosiv vækst?

Udover at de begge var forfulgte og havde en forkærlighed for fisk.

Det er der selvfølgelig ikke nogle enkle svar på, men noget handler nok om at de havde opdaget hvem Jesus er, og jeg tror ikke helt, at vi helt har forstået, hvem han er. Der kommer nogle flere tanker om det… Det var en god dag, bare ærgerligt at vi var så få. Det havde fortjent lidt flere mennesker og jeg kan varmt anbefale hans bog The shaping of things to come.

I går aftes var jeg også lige forbi en netværksgruppe i menigheden. Jeg elsker at være sammen med dem, for de er lidt anderledes end de normale kirkefolk, og det spørgsmål, som jeg funderede over, da jeg tog hjem lidt over sengetid var: hvad betyder det, at Jesus er Herre, når man lige har fundet ud af, at ens 17-årige kæreste, som man har været sammen med i to måneder ringer og siger: Jeg er gravid?

Råb til din Gud

January 12, 2007

Og nej det er ikke sangen fra Hillsong jeg taler. Igår var i sandhed en glimrende dag. I øjeblikket har vi i re:gen bønnemåned. Det er faktisk meget godt at have en måned med fokus på bøn. Igår mødtes vi så på en høj, som består af to bakketoppe. Vi samledes på den ene høj og så kunne folk så en efter en gå over og råbe til Gud ud over havet. Det var lidt flippet, men fantastisk at stå alene i regnen og blæsten og råbe til Gud og så vende tilbage til gruppen og bede for vores by. Jeg tror ikke det er sidste gang, vi gør det. Næste gang vil jeg bare en prohetic stick med 🙂

Hvis vi er heldige så uploader lugter lidt, nogle billeder fra seancen