Back from Århus

Så var vi 20 stykker i Århus til konference I Århus valgmenighed. Efter at have overlevet snestormen i sidste uge, vi kørte af sted selvom de frarådede al udkørsel. Hm måske ikke så klogt.

Men det var nogle rigtig gode dage og specielt det at være sted sammen var rigtig dejligt.

Personligt oplevede jeg nogle ret vigtige ting, som jeg vil forsøge at tage med mig videre.

– Det gik op for mig (igen), hvorfor jeg føler mig hjemme i valgmenigheden. Kombinationen af hjerne og hjerte giver en fantastisk nåde, og man oplever, at man helhjertet kan træde ind i det, som Gud har til os. Der er ingen modsætning mellem rationalitet og ånd.

– Jeg har personligt været optaget af analysen af kirken og den kultur vi er en del af og opøvet de kompetencer. Men jeg har brug for også at opøve de “åndelige” kompetencer, hvis man altså kan sige det

– Fredag aften talte Paul M fra St Thomas Church i sheffield om de tankebygninger, som kan være med til at forhindre os adgang til det, som Gud har til os. Jeg har i mange år været meget optaget af at være nummer 1 og har de seneste måneder forsøgt at dø fra det ønske. Det resulterede i, at jeg søndag eftermiddag til vores gudstjeneste foran hele menigheden gik på knæ og sagde undskyld for, at jeg ville være nummer 1, og hvordan det måske havde betydet forhindringer for os som menighed i at få det som Gud havde til os. Rimeigt grænseoverskridende og pinligt for mig

Jeg kunne skrive meget mere, men det var vist det for nu…

Advertisements

3 Responses to “Back from Århus”

  1. Maria A Says:

    Jeg skal være den første til at sige at jeg virkelig savnede at være med alle fra re:gen i Århus…ville utrolig gerne være en del af hele den proces, som mange af jer der var med, er gået ind i…..så nu er jeres opgave at give det videre til os der ikke var med =)
    Thomas, i politikens nudanske ordbog står der at ‘pinlig’ betyder: ‘som let vækker anstød el. spreder en trykket stemning’…. Og der var intet i det at du knælede, der vakte anstød eller gav en trykket stemning. Det var ren overgivelse og en ydmyghed som man kun kan beundre. Og overgivelse og ydmyghed er lige præcis det kirkens ledere har brug for at vise deres menigheder. Det er meget muligt at du synes det var grænseoverskridende, men måske træder ydmygheden og overgivelsen først i kraft når vi bryder vores egne grænser og barrierer ned og giver slip….
    Det fik ihvertfald mig til at tænke og brænde efter en større overgivelse og ydmyghed i mit eget liv….

  2. willer Says:

    Vi savnede også dig! Ja vi har en stor opgave i forhold til at formidle det videre… og tak for ordene omkring igår. Jeg tror også mest det var indeni at jeg oplevede det som pinligt, jeg tænker ikke, at andre oplevede det som pinligt…da det skete

  3. Tine G Says:

    Uden dermed at få dig til at føle dig som nummer et, vil jeg sige, at det var sejt at gå til bekendelse foran menigheden – når vi opgiver at være nummer et, er der mere tid og lyst til at stå bagerst i køen – der står der faktisk også nogle ret spændende mennesker, når vi holder op med at se dem som loosers.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: