Ensomhed

På søndag skal jeg tale om ensomhed. En af de gamle åndeige praksisser er ensomhed. At finde et sted at være alene og opleve Gud i ensomheden.

Jeg tror ofte, at ensomheden skræmmer os. Den skræmmer i hvert fald mig. Men det er netop, når vi føler os allermest ensomme og sårbare, at Gud kan komme og få plads. Tør du at være alene?

Advertisements

10 Responses to “Ensomhed”

  1. kennethbirch Says:

    Det lyder spændende, Thomas, og som noget jeg kunne have brug for at høre. I har ikke podcasts i jeres kirke, vel?

    Ensomheden skræmmer vel os alle sammen. Som studerende tilbringer jeg meget tid fysisk alene, men at være mentalt og åndeligt alene er en sværere øvelse. Det er meget let at omgive sig med alt muligt (blogging f.eks., eller et afsnit af en god tv-serie) for at undgå at skulle reflektere og åbne sig op for at lytte til Gud.

  2. willer Says:

    Ja, du har ret vi fylder os med alt muligt for netop at undgå den ensomhed, som betyder, at vi skal i kontakt med alt det som vi normalt ikke kan høre fra vores indre, fordi det som oftest drukner i alverdens larm…

  3. Ole Birch Says:

    Godt emne, men måske skal der gøre en overvejelse omkring forskellige slags ensomhed, eller mellem ensomhed og stilhed. Ensomhed bruges vel i dag mest som et negativt ord for følelsen af at være isoleret og fremmed, uden menneskelige relationer til at skabe nærhed og varme. Det er vel ikke det der er pointen?
    Det positive ligger i den selvvalgte retræte (at trække sig tilbage), hvor man kan få et mere grundlæggende møde med sig selv og med Gud – fri for den støj der forhindre fordybelse i hverdagen.

    Ole Birch
    (Tror ikke han er i direkte familie med Kenneth Birch)

  4. Anne Thompson Says:

    Jeg er ikke bange for enseomhed som kristen praksis – men jeg bryder mig ikke om at være isoleret f.eks. i social forstand. Jeg har stor glæde at tage på retræte. Altså nogle dage uden telefon, fjernsyn, radio, internet og snak med andre mennesker. Det er vældig meningsgivende for mig i mit forhold til Gud at gøre det regelmæssigt. Jeg har efterhånden fået en rytme i det henover et år. Der var én der engang sagde til mig at to-tre dage i løbet af et halvt år da ikke var meget at være stille og for sig selv. Og det er det måske heller ikke. Men det er jo netop det fine ved rytme og stilhed – at det føre dybere ind og bliver noget som hænger ved…. Også når man kommer hjem igen.

  5. Simon Says:

    Jeg tror måske, at jeg har en lidt anden tilgang til ensomhed (end dig Thomas). Som person bliver jeg tanket op når, at jeg er alene. Jeg er introvert og jeg finder det ikke mærkeligt, at sidde alene hjemme om aftenen eller at gå alene i biografen.
    Selvfølgelig er der en balance og jeg vil ikke kunne leve uden alle de mennesker jeg omgiver mig med…

  6. frovin Says:

    Er der ikke forskel på ‘alenehed’ og ‘ensomhed’?

    Det tænker jeg i hvert fald..

  7. willer Says:

    Til Frovin jo det er jeg helt enig med dig i, jeg kan godt se, der er lidt forvirring om udtrykkene. Det er jo dumt, for jeg var vist selv med til at starte forvirringen… men jeg agter nok mest at sige noget om alenehed….

  8. frovin Says:

    .. og det skal vi bestemt have noget mere af!

    Jesus gik jo også ud for at være alene (at der så var horder der fulgte efter ham er noget andet. Folk med børn vil kunne relatere til disse bibelske begivenheder; trust me!)

    At være alene er på sin vis at sætte sig selv i en situation hvor man lader sig være bevidst om Guds nærhed og ‘tuner’ ind på ham. At være ensom – ja, det er min erfaring, at der handler det mest om at man er ked af sin situation, og man bliver uendelig indadvendt til en grad hvor ånden måske ikke engang kan komme til.

    Men: Tænd for røgelsen, fyr op under stearinlysene; sæt ikonen foran der og vær alene – og samtidig sammen med Gud selv – er det ikke bare det mest ypperlige u-alene alenehed, der findes? 😉

  9. willer Says:

    det er helt klart den bedste form for alenehed… jeg troede ikke lutheranere måtte bruge ikoner 🙂

  10. frovin Says:

    Du, lutheranere kan være så fjollede.

    Der er skam en hel post om ikoner på min blog..

    Hvad ved bønder om agurkesalat? Ikke meget, derfor er det også quoted fra fader Poul Sebbelov.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: