Archive for May, 2007

Aah this is church

May 29, 2007

Her er til aften havde jeg en af de aftener, hvor man tænker Yes, det er det her det handler om. Først havde jeg en af mine huddles, som fungerer som en slags coaching gruppe. Vi startede med at spise og dele liv, og så gik vi ellers til den, hvor vi spurgte ind til hinandens karakter, og hvordan vi har det med at leve OP-IND-UD. Det var godt og vi fik talt om nogle væsentlige ting.

Bagefter var jeg ude og se en af mine venners lejlighed. Det er en fyr, som vi har kendt siden vi lavede teenagearbejde i Hvidovre. Han havde erhvervet sig en lejlighed på 200 kvm, så den skulle jeg lige se. Han er super evangelist, så jeg udfordrede ham til at lave “hjemme-kirke” som han kaldte det, hvor jeg så kan komme og være præst. Det håber jeg lidt på, så det er et bønne emne.  Vi sluttede på Kongens nytorv, hvor han skulle have en smøg, og der fik jeg så lov til at bede for ham og hans kæreste kl 23.45.

Fantastisk at være kirke på denne måde, det vil jeg gerne have noget mere af…

French Open

May 29, 2007

 

Nej dette indlæg handler ikke om French Open, jeg kan blot konstatere at årets turnering er gået i gang.

I næste uge er der TOM dage i Karlslunde strandkirke og jeg regner med at blive optaget i TOM.

Jeg glæder mig til at blive en del af et større fællesskab, hvor vi sammen har lovet hinanden nogle fælles ting. Jeg kan mærke, hvor vanskeligt det er at leve i efterfølgelsen af Jesus alene, jeg har brug for at comitte mig noget mere, jeg har brug for at andre holder mig op på de ting, som jeg har som længseler og ønsker.

De tre løfter som man aflægger er simplicity, purity og Accountability.

Jeg ser samtidig også min indtræden i TOM som et opgør med konsumerismen. Jeg ønsker at at leve enkelt og rent. Jeg ønsker ikke at mere skal have mere. jeg ønsker at leve i Guds rytme og ikke marketingsdirektørernes rytme. Så jeg håber, at TOM vil hjælpe mig med at leve i efterfølgelse af Jesus og med at omvende mig fra konsumerismen, er det for meget forlangt?

Hvad tænker du, er det for drastisk at træde ind i en orden eller er det lige det, der skal til

En mavefornemmelse

May 23, 2007

Man skal passe på med at stole på sin mave. Men i mave har det ophobet sig en forventning og en længsel efter Guds fylde. Jeg ved ikke lige hvad det betyder, men jeg kan bare mærke på mig selv, at jeg har brug for at mærke mere af Guds fylde, så Han kan vise mig vejen jeg skal gå i mit eget liv, min families liv, min menigheds liv. Så jeg tror, jeg må tage noget tid til at dykke ned i Guds fylde. Her den næste måneds tid er der nogle forskellige anledninger, hvor jeg bevidst sammen med andre skal søge Gud, så må vi se, hvad der sker.

hm måske giver den her post ikke mening for andre end mig selv, men så fik jeg i hvert fald sat ord på fornemmelsen

Doug Pagitt til SALT

May 23, 2007

Så kan alle emerging hungrende kristne og alle forkyndere, undervisere etc. godt sætte kryds i kalenderen. Torsdag d. 22. november kommer Doug til SALT, hvor han skal undervise med udgangspunkt i hans preaching re-imagined. Det skal nok blive en sjov dag, så hold øje med tilmeldingerne

Ikke spilde sine kræfter

May 20, 2007

Jeg havde som mål at løbe under 4 timer, og der er jo ikke nogen der har sagt man skal overanstrenge og slet ikke, når man løber 42 km. Så jeg kom i mål i tiden 3.59.45 Så det var jo pænt godt timet, så jeg er tilfreds.

Vi havde en fantastisk dag i kirken med Ole L’s undervisning og et godt “bedemøde” bagefter, så nu skal jeg bare snart i seng og pleje min krop og mine ben

så går det løs

May 20, 2007

om 1 time og 40 minutter vil jeg stå sammen med 7000 andre og vente på startskuddet til copenhagen marathon 2007, og så handler det ellers bare om at give den gas de næste 4 timer. Jeg glæder mig og er en smule spændt. I dag er det vigtigt at huske, at smerte blot er svaghed der forlader kroppen… 🙂

Lækker weekend

May 18, 2007

Det skal nok blive godt. Lørdag og søndag bliver jeg rusket igennem i min kirkelighed og spiritualitet.

– lørdag skal jeg til Danske kirkedage hvor jeg skal sige noget om emerging church

– Om aftenen har vi i re:gen en lille lovsangs og bønne komsammen

– søndag morgen er det tid til marathon, som jeg tidligere har omtalt som en åndelig disciplin, men derfor vil opbakning da ikke være af vejen

– Kl 15.00 har vi grace, hvor Ole lundegaard (efter min mening en af DK’s bedste undervisere kommer=

– Efter Grace har vi et lille møde med Jon Dunn, hvor det profetiske nok kommer i fokus.

Så det skal nok blive godt!

At lede…

May 14, 2007

I disse dage har jeg en mindre lederkrise. Jeg oplever, at vi i re:gen er på vej ind i noget nyt, vi har i grunden været det lang tid, men det er som, at det nu er tiden til, at vi rigtig skal tage de beslutninger, der kræves for at komme derhen, hvor Gud vil have os.

Mange af de kirker jeg kender, er primært præget af vedligeholdelsesledelse. Man har fundet en måde at være kirke på og grundlæggende set holder man fast i denne form. Det kan godt være, at man justerer lidt på nogle detaljer, eller laver nogle nye tiltag, men overordnet set holder man fast i sin form/koncept.

I re:gen oplever vi en nåde til at være en netværksmenighed, hvilket betyder, at det er netværkene de mindre grupper, som skal prioriteres. Det betyder en helt anderledes måde at være kirke på men også en anden måde at lede på, så ja det er vel bare det jeg går og pusler på, hvordan leder man et dynamisk, spontant organisk netværk på den fede måde…

Er det kontemplative blevet event…

May 9, 2007

Hvordan kan det være, at der generelt kommer så få folk til meditative gudstjenester og samlinger. Jeg ved godt, der er få lysende undtagelser. De fleste siger jo, at de elsker den kontemplative spiritualitet. Men når man laver kontinuerlige forløb med meditationsgudstjenester, som kommer der generelt ret få. Hvordan kan det være:

Her er to bud, som begge tager udgangspunkt i, at det hav vi svømmer rundt i er konsumerismens hav.

Det kontemplative lægger op til en individuel spiritualitet, hvor jeg kan vælge, hvad der passer mig lige nu. Det betyder, at jeg ikke behøver at være comitted til noget fællesskab, for det handler jo bare om Gud og mig.

Samtidig er det kontemplative blevet trendy, men det er blevet trendy på en eventpræget måde, hvor vi for eksempel siger, jeg tager lige på en retræte, og på den måder signalerer vi overskud, men også at det er et slags event.

Det er meget få rollemodeller vi har i DK, som virkelig lever det kontemplative liv. Eksponenterne for det kontemplative er som regel dem, der lige har været på en rejse til spanien i en ferie for at vandre på caminoen. Vi har brug for at se mennesker, der virkelig lever i en kontemplativ rytme, hvis vi virkelig skal forstå, hvad den kontemplative tradition kan betyde for os.

Har jeg ret, eller er jeg bare en sur gammel mand, der er skuffet over mit eget liv?

13 dage tilbage

May 7, 2007

Om 13 dage, så skal jeg på den igen. Jeg skal løbe marathon. Jeg glæder mig og føler selv, at jeg er ved at komme i form til det, så det er jo godt. Hvis du ikke ved hvad du skal lave den dag, så er moralsk opbakning på ruten altid dejligt…

Her er nogle af mine tanker om krop, løb og spiritualitet som jeg har skrevet til baptist.dk

På løbetur med Jesus…

Det er året 1996. Stedet er  udenfor en hotellobby i den nordengelske by Leeds. Jeg er 18 år gammel. Jeg oplever verden ligge åben foran mig, og jeg synes, jeg har styr på det meste og specielt det med Gud, og hvordan man tilbeder ham, og så er det, at døren åbnes til hotellbbyen, og jeg ser 200 unge englændere danse rundt til dunkende technorytmer, mens en MC står og beder/rapper ind over musikken. Jeg bliver lamslået og tænker: KAN MAN TILBEDE PÅ DEN MÅDE???

I min tid i kirken havde jeg aldrig oplevet, at man kunne bruge kroppen til at tilbede med på den måde. Måske en løftet hånd eller et knæfald. Det var de synlige kropsudtryk. Men denne oplevelse i Leeds fik mig på mange måder til at åbne øjnene for, at tilbedelse også kan ske med kroppen.

Hvis vi så spoler tiden hurtigt fremad, så har jeg altid kæmpet med at få mit personlige liv med Gud til at fungere. Det har aldrig være optimalt, selvom jeg har forsøgt mange forskellige metoder,
–    at stå tidligt op og bede,
–    læse i bibelen og bede før jeg gik i seng om aftenen,
–    føre åndelig dagbog,
–     tænde lys,
–    etc.
For mig har det været enormt svært at finde mig til rette i disse former, når det handlede om min helt egen personlige tid med Gud, det virker uden tvivl for andre, men for mig har det været svært.

Kan man lære noget fra Sverige?
Men så for 3-4 år siden skete der noget. For det første synes min kone, at der skete for lidt på det fysiske plan, og for det andet fik jeg en bog, skrevet af den svenske munk Wilfred Stinesen –
Bogen handler i alt sin enkelt om Jesus bønnen – Herre Jesus kristus forbarm dig over mig . Jeg blev enormt fascineret af bønnen og begyndte at bede den. En af de store udfordringer for mig at lade den blive en del af åndedrættet, hvilket Stinesen talte meget om i bogen.

Da min kones udsagn omkring min hensygnende krop begyndte at provokere mig lidt for meget, tænkte jeg hm ok så lad mig da begynde at løbe. Når jeg tidligere har løbet, har jeg altid i mit hoved haft en bestemt rytme, som jeg løb efter. Efter at have læst Stinesens bog omkring Jesusbønnen, begyndte jeg at løbe med Jesusbønnen som den rytme, jeg løb efter og trak mit vejr efter.

Jesus som mit åndedræt…
Det er fantastisk. At løbe er virkelig blevet en åndelige disciplin for mig, fordi jeg oplever, hvordan gentagelsen af Jesusbønnen skaber en kontakt melllem mig og min Herre, både åndeligt og sjælelig, fordi mine tanker er ikke-eksisterende. Jeg har kun fokus på mit åndedræt og min krops rytme.

Nogle gange har det været så stor en åndelig oplevelse, at jeg har rakt hænderne i vejret over min begejstring ved at ånd, sjæl og legeme er i samklang med min Skaber.  Jeg løber stadig og en god måde at tjekke min åndelig form på er at høre, hvor ofte jeg løber. Naturligvis oplever jeg også relation med Gud på andre måder, men mine løbeture er meget vigtige for mit åndelige liv.

Hvorfor er en svedig løbetur blevet til berigende bøn?
Jeg har naturligvis tænkt en del over, hvorfor jeg har oplevet det så brugbart at connecte med Gud på denne måde. Det tror jeg der er flere grunde til:

1.    Kombinationen af ånd, sjæl og legeme. Når jeg løber oplever jeg virkelig at være et helt menneske, hvor ånd og krop ikke længere er to adskilte størrelser, men virker sammen til et hele. Det har jeg ikke oplevet andre steder i kirken. Det er meget sjældent, at ånd og krop virker sammen i tilbedelsen udover et par løftede hænder og par bøjede knæ
2.    Min egen historie. Jeg tror naturligvis, at det at jeg tidligere i mit liv dyrkede meget sport og var fysisk aktiv har været med til, at jeg synes, at det her var en måde, jeg kunne være sammen med Gud på
3.    Kirkens tradition. Når man læser beretninger om de gamle kirkefædre, så hører man ofte, hvordan at de trækker sig væk for at bruge tid alene med Gud. På den måde oplever jeg også at træde ind i den tradition. Når jeg tager mit løbetøj på trækker jeg mig også bort fra verden.
4.    Uden at virke ”mandssnobbbet”, så tror jeg også, at det at jeg har kunnet bruge min krop fysisk hårdt  i forbindelse med mit åndelige liv har været medvirkenede til, at jeg har conneceted så godt med Gud på denne måde. De fleste ting, som foregår i kirken er meget feminine, og derfor har der i de senere år i kirken været talt meget om maskulin spiritualitet. For mig har det været rigtigt godt at få lov til at bruge min krop fysisk hårdt og samtidig kunne være i bøn til Gud.
Det er grækernes skyld.
Desværre er vi ofte i kirken præget af de gamle grækere og deres dualisme. For grækerne var det den immaterielle verden , som var det ypperste, mens den materielle verden – den fysiske verden, som kroppen hører til den dårlige verden, som man helst skulle undgå.  Denne dualisme har vi taget med os ind i kirken, hvor det der har med åndelighed at gøre har været det vi skulle stræbe efter, mens kroppen har været det syndige og beskidte, det som Gud ikke brød sig om. Denne tænkning har vi blandt andet fordi de første kristne forsøgte at forkynde evangeliet i den græske verden, og på den måde blev en del af græsk tænkng også en del af den den krisne historie. I en jødisk tradition tænker man ikke dualistisk men holistisk. Der adskiller man ikke ånd og krop men forsøger at tænke det som et hele. Dermed bliver udfodrigen til os som kirke, hvordan vi kan gøre op med denne dualisme og i stedet stræber efte en holististisk spiritualitet, der tager både ånd og krop alvorligt. Det var det jeg oplevede, da jeg begyndte at bruge min løbetur som en åndelig praksis. Lad os sammen opdage hvordan ånd og krop kan bruge sammen  tilbedelsen a Gud.

PS Bogen jeg læse hedder Jesusbønnen & Påkaldelse af Jesu navn
Stinissen, Wilfrid