13 dage tilbage

Om 13 dage, så skal jeg på den igen. Jeg skal løbe marathon. Jeg glæder mig og føler selv, at jeg er ved at komme i form til det, så det er jo godt. Hvis du ikke ved hvad du skal lave den dag, så er moralsk opbakning på ruten altid dejligt…

Her er nogle af mine tanker om krop, løb og spiritualitet som jeg har skrevet til baptist.dk

På løbetur med Jesus…

Det er året 1996. Stedet er  udenfor en hotellobby i den nordengelske by Leeds. Jeg er 18 år gammel. Jeg oplever verden ligge åben foran mig, og jeg synes, jeg har styr på det meste og specielt det med Gud, og hvordan man tilbeder ham, og så er det, at døren åbnes til hotellbbyen, og jeg ser 200 unge englændere danse rundt til dunkende technorytmer, mens en MC står og beder/rapper ind over musikken. Jeg bliver lamslået og tænker: KAN MAN TILBEDE PÅ DEN MÅDE???

I min tid i kirken havde jeg aldrig oplevet, at man kunne bruge kroppen til at tilbede med på den måde. Måske en løftet hånd eller et knæfald. Det var de synlige kropsudtryk. Men denne oplevelse i Leeds fik mig på mange måder til at åbne øjnene for, at tilbedelse også kan ske med kroppen.

Hvis vi så spoler tiden hurtigt fremad, så har jeg altid kæmpet med at få mit personlige liv med Gud til at fungere. Det har aldrig være optimalt, selvom jeg har forsøgt mange forskellige metoder,
–    at stå tidligt op og bede,
–    læse i bibelen og bede før jeg gik i seng om aftenen,
–    føre åndelig dagbog,
–     tænde lys,
–    etc.
For mig har det været enormt svært at finde mig til rette i disse former, når det handlede om min helt egen personlige tid med Gud, det virker uden tvivl for andre, men for mig har det været svært.

Kan man lære noget fra Sverige?
Men så for 3-4 år siden skete der noget. For det første synes min kone, at der skete for lidt på det fysiske plan, og for det andet fik jeg en bog, skrevet af den svenske munk Wilfred Stinesen –
Bogen handler i alt sin enkelt om Jesus bønnen – Herre Jesus kristus forbarm dig over mig . Jeg blev enormt fascineret af bønnen og begyndte at bede den. En af de store udfordringer for mig at lade den blive en del af åndedrættet, hvilket Stinesen talte meget om i bogen.

Da min kones udsagn omkring min hensygnende krop begyndte at provokere mig lidt for meget, tænkte jeg hm ok så lad mig da begynde at løbe. Når jeg tidligere har løbet, har jeg altid i mit hoved haft en bestemt rytme, som jeg løb efter. Efter at have læst Stinesens bog omkring Jesusbønnen, begyndte jeg at løbe med Jesusbønnen som den rytme, jeg løb efter og trak mit vejr efter.

Jesus som mit åndedræt…
Det er fantastisk. At løbe er virkelig blevet en åndelige disciplin for mig, fordi jeg oplever, hvordan gentagelsen af Jesusbønnen skaber en kontakt melllem mig og min Herre, både åndeligt og sjælelig, fordi mine tanker er ikke-eksisterende. Jeg har kun fokus på mit åndedræt og min krops rytme.

Nogle gange har det været så stor en åndelig oplevelse, at jeg har rakt hænderne i vejret over min begejstring ved at ånd, sjæl og legeme er i samklang med min Skaber.  Jeg løber stadig og en god måde at tjekke min åndelig form på er at høre, hvor ofte jeg løber. Naturligvis oplever jeg også relation med Gud på andre måder, men mine løbeture er meget vigtige for mit åndelige liv.

Hvorfor er en svedig løbetur blevet til berigende bøn?
Jeg har naturligvis tænkt en del over, hvorfor jeg har oplevet det så brugbart at connecte med Gud på denne måde. Det tror jeg der er flere grunde til:

1.    Kombinationen af ånd, sjæl og legeme. Når jeg løber oplever jeg virkelig at være et helt menneske, hvor ånd og krop ikke længere er to adskilte størrelser, men virker sammen til et hele. Det har jeg ikke oplevet andre steder i kirken. Det er meget sjældent, at ånd og krop virker sammen i tilbedelsen udover et par løftede hænder og par bøjede knæ
2.    Min egen historie. Jeg tror naturligvis, at det at jeg tidligere i mit liv dyrkede meget sport og var fysisk aktiv har været med til, at jeg synes, at det her var en måde, jeg kunne være sammen med Gud på
3.    Kirkens tradition. Når man læser beretninger om de gamle kirkefædre, så hører man ofte, hvordan at de trækker sig væk for at bruge tid alene med Gud. På den måde oplever jeg også at træde ind i den tradition. Når jeg tager mit løbetøj på trækker jeg mig også bort fra verden.
4.    Uden at virke ”mandssnobbbet”, så tror jeg også, at det at jeg har kunnet bruge min krop fysisk hårdt  i forbindelse med mit åndelige liv har været medvirkenede til, at jeg har conneceted så godt med Gud på denne måde. De fleste ting, som foregår i kirken er meget feminine, og derfor har der i de senere år i kirken været talt meget om maskulin spiritualitet. For mig har det været rigtigt godt at få lov til at bruge min krop fysisk hårdt og samtidig kunne være i bøn til Gud.
Det er grækernes skyld.
Desværre er vi ofte i kirken præget af de gamle grækere og deres dualisme. For grækerne var det den immaterielle verden , som var det ypperste, mens den materielle verden – den fysiske verden, som kroppen hører til den dårlige verden, som man helst skulle undgå.  Denne dualisme har vi taget med os ind i kirken, hvor det der har med åndelighed at gøre har været det vi skulle stræbe efter, mens kroppen har været det syndige og beskidte, det som Gud ikke brød sig om. Denne tænkning har vi blandt andet fordi de første kristne forsøgte at forkynde evangeliet i den græske verden, og på den måde blev en del af græsk tænkng også en del af den den krisne historie. I en jødisk tradition tænker man ikke dualistisk men holistisk. Der adskiller man ikke ånd og krop men forsøger at tænke det som et hele. Dermed bliver udfodrigen til os som kirke, hvordan vi kan gøre op med denne dualisme og i stedet stræber efte en holististisk spiritualitet, der tager både ånd og krop alvorligt. Det var det jeg oplevede, da jeg begyndte at bruge min løbetur som en åndelig praksis. Lad os sammen opdage hvordan ånd og krop kan bruge sammen  tilbedelsen a Gud.

PS Bogen jeg læse hedder Jesusbønnen & Påkaldelse af Jesu navn
Stinissen, Wilfrid

Advertisements

2 Responses to “13 dage tilbage”

  1. kat Says:

    Meget spændende! Stof til eftertanke…

  2. frovin Says:

    Jeg ånder også Jesusbøn! Men løber ikke – endnu… Er dog helt utrolig glad for den, og den har været en stor hjælp for mig.

    Super indlæg.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: