Min næste klumme på kristendom.dk, som den højst sandsynligt kommer til at se ud…

Problemet med Paris

I dag lever vi i en kultur, hvor det er det næste buzz eller den næste fede mobil, som giver os værdi. Jeg ved godt, at vi alle sammen prøver at benægte det, men lige meget hvad, så er vi en del af en kultur, hvor vi er, hvad vi køber, og vi er, hvad vi gør. Derfor bliver den næste oplevelse eller forbrugsvare supervigtig for os, fordi den er med til at fortælle os selv og vores omverden, hvem vi er. Det er den kultur vi lever i, og vi kan ikke undslippe den, og derfor er det også vigtigt for dig og mig, hvilket mærke telefon, bil eller sko, som vi køber.
Samtidig skaber medierne en verden, som ikke er ægte. Når en pige eller mand skal på forsiden af et blad, bliver der skubber lidt der og suget lidt der, så billedet fremstår meget pænere end virkeligheden, men som forbrugere af bladet tænker vi, det er sådan man skal se ud, det er den fede virkelighed, men faktisk responderer vi på en pseudovirkelighed, som vi gør til den rigtige virkelighed, og det er det, som er problemet er med Paris.
Paris Hilton fremstår som ikonet på den virkelighed. Hun er ikke kendt for at kunne noget, men hun er altid, hvor kameraerne er og er med til at skabe bevidstheden om, partyvirkelighed, hvor alt er glitter, men den virkelighed, som ikke findes. Hvis bare vi kunne være ligesom Paris tænker mange teenagrepiger, men hvad er det lige de gerne vil være?
Med andre ord skaber vi sammen med medierne en hyperreel verden, som i grunden ikke er rigtig, men vi gør den rigtig, fordi det er den verden vi responderer på, når vi ser TV, læser ugebladet, surfer på Nettet osv.
Guds perspektiv er anderledes. Når Jesus siger kom og følg mig, så er det et kald til at følge Jesus ind i virkeligheden. Gud blev menneske fordi han ønskede at identificere sig med os og møde os i vores virkelighed. Bibelen beskriver Jesus som en lidelsernes mand. Jesus vidste godt, at liver ikke bare er fyldt med glitter, selvfølgelig skal der også være fest og ballade, hele Nye testamenter er fyldt med beretninger om Jesus som gik til fest, det er dog en anden historie.
Jesus vidste, at der er også en anden side af virkeligheden, og den handler om smerte og at tingene ikke altid er perfekte, og det er lige præcis i den verden, at Gud ønsker at møde os. Modsat medierne og de store multinationale selskaber, som skaber produkter til os, der skal få os til at glemme den side af virkeligheden, som gør ondt. og derfor bliver vi helt rådvilde, når vi oplever smerten, fordi det fortalte de os ikke noget om i reportagerne fra de fede fester og de fede koncerter. Derfor er det måske på tide at stoppe og høre Jesus kald: ”kom og følge mig” og se, hvor det fører hen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: