Archive for October, 2008

At være en efterfølger…

October 21, 2008

Jeg ønsker at følge efter Jesus. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er det jeg vil. Men det kan være svært, for jeg er ikke altid klar over, hvor det leder hen. Det er på mange måde en rejse ud i det ukendte. Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet og følg mig siger Jesus.

Det er Gudsrigets komme som er det centrale og hvad er det for et rige. Det er her, men er her ikke fuldt ud endnu. Jeg formoder rejsen handler om Gudsriget og at vi skal se det komme, men hvor det leder mig hen, og hvordan det ser ud er et godt spørgsmål. Jeg synes ofte det er som sand man tager op i hånden, man tror man holder fast på det, og så smutter det alligevel ud i mellem fingrene på een. Jeg tror, at jeg ved, hvad Gudsriget er, og så når jeg tror jeg har styr på det, så viser det sig, at det er større og mere mangfoldigt end jeg troede… Ved ikke om det giver mening for andre end mig selv..

Advertisements

Mel C var på besøg

October 20, 2008

Nej det er en røver, det var Mal C og du kan se hans smukke billede nedenunder… Mal var på besøg på re:gens menighedslejr og gav noget forrygende undervisning. Det var i det hele taget en fantastisk weekend med godt fællesskab, Gudserfaring og bare en masse sjov.

Et af de sjove højdepunkter var klar teatersportsgruppen de vilde bananer lørdag aften, ekstremt morsomt, specielt i disciplinen – genreskift…

Et par citater fra Mal, som er værd at reflektere over

If your wells are not having mission as its focus you are loosing the dynamic of being church

The good news to the poor are There is enough

The good news to the rich are it is not yours anyway…

Det er meget godt at huske på i en tid, hvor vi skal lave planer for de næste to år og lægge budget for næste år…

Tanker på en Baresso

October 16, 2008

Jeg sidder her på Baresso på Nørrebrogade og forbereder mig til vores menighedslejr i weekenden, Vi er ca. 60 personer som skal af sted og bruge en weekend på hinanden og på Gud

Tid er noget af det dyrebareste vi har og derfor er jeg utrolig taknemlig over at så mange midt i deres efterårsferie vil investere i hinandens liv på den måde

Jeg tror det bliver en fantastisk weekend med masser sjov, hygge, Gudsnærvær og motiverende for det vi har gang i som kirke.

Når jeg sidder og ser på mennesker her på denne baresso slår det mig også, at lige nu krydses disses menneskers veje og måske krydses de ikke igen… måske er det sidste gang jeg ser dem, spørgsmålet jeg sidder med er, hvordan kan jeg øve mig i at være opmærksom på Guds tiltale i situationer som denne, så jeg måske kan komme i samtale med mennesker, som måske har brug for en opmuntring eller et trøstende ord…

hm måske det lyder lidt freaky 🙂

Til den lille trofaste skare

October 16, 2008

Flere gange har denne blog været afgået ved døden, men nu skal det svære slut, jeg har givet den kunstig åndedræt, og nu er den klar igen, den er genopstanden, og det håber jeg bliver til glæde for mangen en læser.

Jeg vil starte med at ønkse min bror og svigerinde til lykke med hinanden. De blev gift i lørdags og er der nogen bedre anledning til at lade bloggen genopstå…

Som I kan se havde jeg plads på første parket

smukke er de og det bliver denne blog også 🙂