Archive for December, 2010

Gud flytter…

December 31, 2010

godt nytår er vel på sin plads at få sagt med det samme…!

I de seneste to dage har jeg været med til to flytninger, og min krop er mør men dog klar til nytårsaften…

At flytte er en del af livets vilkår. I år er der også ting i mit liv der er blevet flyttet rundt, meninger, holdninger, mennesker, følelser, overbevisninger og meget mere. At være menneske er at være i bevægelse, det værste der kan ske for en levende organisme er at stå stille for så rådner man og går til..

Da David ville bygge et tempel for Gud sagde Gud, jeg har altid været på vandring, og det er lige præcis den Gud jeg håber vi møder i 2001, Gud som er på vandring, så vi selv kan vandre med og bevæge os i 2011.

Advertisements

Jeg er kommet op til overfladen

December 22, 2010

Jeg fik en mail for nylig, der spurgte om jeg var holdt op med at at blogge, og hvad skulle jeg svare. Jeg har i de seneste måneder tænkt, at det måske snart var på tide igen, og denne mail afgjorde, at nu er det nu…

I dag har jeg været med til at uddele 150 poser med julemad til socialt udsatte familier… Det var som altid en fest, og man mærkede Guds rige var nær. jeg er glad for at være en del af en kirke hvor vores fundament er at elske næsten og Gud. At det ikke er om du er inde eller ude, men at vi elsker dig, og det vil vi gerne vise i praksis. Så lad os fortsætte med at elske KBH, det er vores fundament, og hvis vi ikke elsker, så skrider vores fundament…