Jeg skrev en kommentar på denne blog men den var så god, at den fortjener lidt debat her 🙂
Mange af os er blevet overbevist om, at vi i vores arbejde/kirke skal have en belonge believe behave tilgang. Det er jeg meget enig i. Mit store spørgsmål er blot,hvad betyder det for lederskab i kirken? Må man først begynde at lede, når man opfører sig ordentligt? Hvis man svarer ja til det, mener vi det så virkelig, når vi siger belong-believe-behave?
Willer's liv unplugged 
February 21, 2006 at 1:15 pm |
for mig handler det altid om discipelskab forud for lederskab. Dvs. lederens opgave er at udleve et liv af efterfølgelse efter Mesteren foran dem han/hun leder – Så derfor er der naturligvis noget med “behave”, men spørgsmålet må altid være i relation til efterfølgelse.
I forhold til “at man først må begynde at lede, når man opføre sig ordentligt?” så tror jeg ikke at man kan sige, at “man først begynder at lede noget”, når man bliver sat til at lede noget – enten leder man eller så gør man ikke – enten følger folk efter eller så gør de ikke. Hvis det at være leder er noget man helt grundlæggende skal “sættes” til at gøre, så er det ikke lederskab, men noget der lugter af enten 1) at lederen har fået ansvar for kageplan og aktivitets kalender 2) lederen er valgt demokratisk
February 21, 2006 at 2:04 pm |
Grundlæggende er jeg jo ikke uenig med dig… enten følger nogle efter eller også gør de ikke… men i praksis er det noget andet…
Et eksempel… Du har fået en person i din gruppe, som er naturlig leder og andre følger denne person, og personen følger efter dig, men der er stadigvæk nogle ting, som er lette problematiske fx grådighed, selviskhed etc.. din cellegruppe skal deles, hvad gør du, personen er den oplagte celleleder, bortset fra de der “behave” ting…
February 21, 2006 at 8:39 pm |
jeg tror ikke jeg vil være så bange for at fortælle personen hvad jeg ser i vedkommendes liv – tal til potentialet, fortæl at du ser en leder, og at du vil elske at se vedkommende vokse i den leder tjeneste – men ligeledes være ikke bange for at spejle personen, og fortæl om de udviklingsområder der ligger i det at være leder f.eks. grådighed og narcisisme. “Behave” er helt vildt vigtigt, fordi konceptet er “efterlign mig, som jeg efterligner kristus”. Det afgørende er om personen vil lytte og være i process – hvis ikke så er der Matt 18, og jeg tror faktisk, at vi skylder os selv og hinanden at formane noget mere og kalde til omvendelse (specielt ledere) det handler om ansvarlighed og om at vi altid er på vej henimod gudsrigets gennembrud og derfor skal vi vokse som ledere.
Så hvis gruppen skal deles, vil jeg have en helt konkret snak med personen og opmuntre det gode og spejle det negative og udfordre med at jeg tror personen kan lede cellen, men hvis det skal være sundt er der noget karakter der skal arbejdes med – Måske er det ikke behave der er problemet, men i stedet at vi ikke tør forvente noget af vores ledere??
February 27, 2006 at 2:21 pm |
Enig i alt det foregående… Synes det er vanskeligt at stille tingene op i en rækkefølge. Hvis man skal tage ansvar for andres liv, hvilket en leder i en vis udstrækning gør, må man naturligvis også tage ansvar for sit eget, men jeg synes også jeg har erfaret at nogen (mig selv inklusive) kun vokser ved at blive givet ansvar og ledelse. Selvfølgelig er man kun en leder hvis nogen følger efter, men i din situation, hvor du skal overdrage en person et ansvar, og vise vedkommende den tillid det er at lede en cellegruppe, så vil det måske være nødvendigt (hvis du er i tvivl), at lave en prøveperiode og efterfølgende evaluere. Måske er det en hjælp at overveje hvilke personer Jesus udvalgte… hvor godt klarede de sig… hvordan var det lige med deres opførsel… osv??? Tror generelt vi stiller for høje krav til vores ledere, og synes det er langt vigtigere at de har den ‘rette indstilling – fremfor den rette karaktér’. Hvis vi er seriøse om at ‘ville vandre med mennesker, og ikke kalde dem hen til det sted hvor vi selv er’ (Donovan) – bliver vi som ledere set og opfattet som tjenere. Vigtigst er det at være åben og ærlig omkring de ting i ens ‘opførsel’, som man kæmper med. Vi har alle en ‘torn i kødet’, som vi må lære at leve med og være ærlig omkring. Konklusion: alle fortjener en chance, uanset hvor dårligt de opfører sig, da det kan være en del af ‘omvendelses-processsen’ at få vist tillid og givet et ansvar. Det kan være en hjælp til at komme videre!
March 6, 2006 at 6:00 am |
Spørger du egentlig ikke, om der er et fjerde element, så det kommer til at lyde:
Belong – believe – behave (=follow) – lead
Og den ved jeg ikke om der for så vidt er noget galt med. Samtidig er jeg jo enig med det I andre siger. Behave er jo ikke lige med at være perfekt. Det hele drejer sig vel om, hvad der skal være i fokus i hvilken rækkefølge.
1. skabe fællesskab
2. tale om troen
3. tale om efterfølgelse
4. lede andre
Men hver gang vi laver sådan nogle modeller, så må vi erkende, at virkeligeheden ikke kan puttes i sådan nogle kasser, men det kan hjælpe vores tankegang.
August 9, 2006 at 8:44 am |
Here are some links that I believe will be interested