Som det sikkert er de fleste bekendt arbejder jeg på SALT. Et arbejde jeg mægtig godt kan lide, men Anders Michael Hansen – SALTs rektor gennem to år skal nu til Sheffield. Han skal ikke fyre fede, men han skal lede et europæisk menighedsplanternetværk.
Det giver selvfølgelig nogle udfordringer for SALT, fordi SALT lige nu står i en meget udfordrende situation, hvor man skal til at stå på egne ben – rent økonomisk. Så hvor går vejen hen for SALT? Det er her jeg gerne vil høre jer kloge læsere af denne blog. Jeg har nedenfor stillet en række spørgsmål, som meget gerne må besvares og forhåbentlig kan sparke en dialog i gang omkring SALT:
Har vi i DK overhovedet brug for en fælleskirkelig Præste og lederuddannelse?
Hvilken type rektor har SALT brug for?
Hvordan “brander” man SALT i kirkelandskabet?
Hvilken betydning ville det få for Kirken i DK, hvis SALT ikke var der?
Hvilken slags ledere er der brug for i fremtiden?
Find selv på flere spørgsmål og start debatten!
Willer's liv unplugged 
January 17, 2007 at 9:38 am |
Tjah er der overhovedet brug for en sådan uddannelse? Er der ikke mere brug for nogle mennesker, der viser vejen i at leve livet som Jesus? (Men det kan jo være, at det er det, man lærer på SALT)
January 17, 2007 at 10:33 am |
Jeg tror på at SALT er vigtig for kirke Danmark. Der er brug for et sted hvor vores store historie bliver sat ind i den virkelighed vi lever i nu og hvor man har mulighed for at arbejde med forskellige områder af teologien. SALT er vigtig fordi vi har brug for ledere der er rodfæstede og ikke leder uden en solid ballast og fundament.
January 17, 2007 at 10:14 pm |
Der er altid brug for uddannelse, viden og udrustning – mange kirkesamfund har bare ikke fundet ud af hvor skidt det egentlig står til – jeg tror egentlig at DK er for lille til alle de såkaldte “lederuddannelser” som findes blandt apo, pinse og baptister etc. Det kunne være meget afgørende med en fælles satsning som SALT jo er – men det er intet reelt ejerskab.
Det skyldes nok at det handler om kirkernes forskellige identitet og dennes udfordring pt. og så det at én fælles uddanelse vil koste arbejdspladser og ende med en slås kamp om hvor “karismatisk” en uddannelse skal være – hvad er balancen ml. forelæsninge og karismatisk power møder som udrustning af fremtidens ledere.
Så mit korte svar på spørgsmålet om vi har brug for en tværkirkelig præste og leder uddannelse er – JA, vi har ikke råd til at gøre andet, men tør vi??
hvilken type rektor har SALT brug for? SALT har nok brug for en rektor der bliver på sin post (hov det var vist frækt) – jeg er faktisk bange for at ansvaret for SALT ikke kun hviler på rektor – der skal en ekstraordinær indsats til og det kræver både en betyrelse som virkelig rykker på de forskellige baglande (ledelse), en lærergruppe der som team sælger varen rundt om i baglandet (potentielle elever) og en rektor som kan en dygtig strateg og udvikler af en uddannelse med et indhold der giver mening i forhold til både den mangfoldige “kirkelighed” som repræs SALT og den virkelighed som de studerende møder efter SALT
Hvis SALT ikke var der
– kort sigt vil vi ikke opdage noget som helst – i hvertfald ikke i apo.kirke – men på lang sigt er det virkelig skidt, fordi vi mangler en teologisk lederuddannelse som dækker hullet ml. det teologiske fakultet i kbh og århus (teolog/forsker) samt trad. højskole (discipelskab)
January 18, 2007 at 10:21 am |
Jeg tror virkelig du har ret omkring det med lærergruppen og bestyrelsen, de må simpelthen tage sig selv i nakken og også se sig selv om sælgere, selvom det måske ikke er deres primære gave/område…
Og nej jeg tror ikke vi tør…. og desuden tror jeg ikke, at særlig mange forstår hvorfor vi har brug for SALT, men om 15 år forstår de det, når SALT mangler…
January 18, 2007 at 12:29 pm |
Det kan vel ikke siges mere enkelt end:
Intet SALT = få præster/ledere.
Intet SALT = Meget mindre refkeltion.
Forbliver SALT = Lidt flere præster/ledere
Forbliver SALT = Meget mere reflektion
Ang. rektor så mener jeg, at det skal være en, der tror på Kirken. Jeg havde indtryk af, at Anders Micahel troede på Kirken og forstod, at tiderne forandrer sig.
Personligt kunne jeg ikke finde på at læse på SALT hvis stedfortræderen bliver en fesen forretningsmand.
January 21, 2007 at 9:14 pm |
Gode spørgsmål – som jeg også selv tænker en del over, da det jo er min rektor, der smider hjelmen og flytter.
Hvis ikke salt var der – så var der færre forvirrede mennesker…jeg mener, reflekterede mennesker.
Ja – vel er der brug for SALT til at uddanne os, der gerne vil være kirke i “den ny tid”. Jeg selv er blevet og bliver rykket milevidt af denne uddannelse – og det er der brug for!
Ejerskab ifbm. SALT er jo blevet et keyword. Her tror jeg også det handler om at inddrage os som studerende – udover bestyrelse og lærergruppe. Jeg ved “desværre” på egen krop, hvor svært det kan være at sælge SALT-idéen i sin egen sammenhæng – men det er nødvendigt, at der sker en lokal fornemmelse af ejerskab – og der tror jeg, vi som studerende spiller en rolle. Jeg ved, at en medstuderende har indgivet et forslag om at have regionale rejsesekretærer – studerende der sælger uddannelsen i deres region-det kan jeg kun støtte. Man må give flere ejerskab – og ikke lade det hele hvile på “kaptajnen”.
Som jeg ser det, har salt også sat sig mellem to stole. På den ene side arbejder man på at gøre det til et akademi, der som uddannelsessted kan blive statsligt anerkendt og SU-berettiget. På den anden side er der en opgave i at sælge det bredt i kirkelandet – og ikke kun i Baptistkirken. Måske skulle man vælge at satse helhjertet på en af strategierne….ellers skaber det også mudrede budskaber til baglandet.
Men en hurdel, jeg tror, der er svær at komme over – eller som i hvert kræver meget kommunikation, er, at en del af os, der tager uddannelsen, ikke tager den for at blive “traditionelle præster”. Spørgsmålet er, om det er for hård en nød at sluge rundt om i de præstesøgende menigheder/kirkesamfund ift at føle ejerskab. Der er både brug for mennesker, der kan lede de menigheder, der er, der hvor de er er – som der er brug for udbryderkonger/dronninger, der vinder nyt land. Man kan sådan set godt forstå, at nogle har svært ved at føle ejerskab overfor udbrydere – for de vil vel dybest set smutte fra det bagland, der støtter dem. Det kræver i hvert fald tillid til, at det er nødvendigt for kirken og for mennesker, at vi ser os som en del af Guds mission i verden. Hvordan kan det løses og kommunikeres?
Vi har vel brug for en rektor,der kan tage over, hvor den gamle slap og som ikke i første omgang har for meget brug for at sætte sit eget fingeraftryk på uddannelsen i form af at revurdere hele visionen. En praktikker der kan omsætte de mange visioner, der er for salt.
January 23, 2007 at 10:45 pm |
Hej
Lige et par tanker fra en SALT studerende fra Missionsforbundet, som blev færdig i 2004. Jeg synes Henriks tanker om at SALT er midt imellen uni og kristne højskoler er god.
ALice – jeg kan genkende brydningen fra min egen studietid med at det kan være svært for ens kirke og bagland og tage ejerskab for SALT. Jeg oplevde dog at der var 3-4 kerne ledere i kirken, som så det som en opgave at “udanne mig”, tage dialogerne, læse mine opgaver, diskuere mv. Og jeg tror vi må tænke langsigtet når det om 5-10 år er tidligere SALT elever der er mentor for nye elever, vil de være bedre rustet til at tænke teologi i praksis og være mentorer.
Jeg tror på en fremtid for SALT… og jeg tror vi har brug for en rektor som er god til at indrage folk i praksis på mange planer i SALT, som gæsterlærer, økonomiske partnere, som uddannelsesmenigheder mv.. En som har lyst til at bruge tid på eleverne.. Jeg glæder mig til at hvad frugterne bliver af tankerne om 4 regioner i DK – det er tanker som allerede var meget fremme dag jeg læste på SALT, hvor Jesper Larsen var ved roret.
SALTs force er i min verden at man læser de nyeste teologiske tanker, i stor grad selv kan tilrette lige ens studie og at man møder et miljø af folk som vil nogle af de samme ting.
Og mht. diskussionen om SALT uddanere præster som ikke vil være i traditionelle kirker, så tror ikke det skyldes SALT. Jeg tror mere det har noget af gøre med start alderen for hvornår man i dag er klar til at være solopræst i en menighed… spørgsmålet er om man ikke i gamle dage for hurtigt blev kastet ud i som 25 årig at være menighedsleder, når man kom hjem fra “præsteuddannnelse i NOrge”, som det typisk var og er for Missionsforbundet.
Derudover oplever jeg at menighederne ikke har fulgt med tiden og måske heller ikke helt forstår hvordan man i dag rekruterer præster… og det er her vi skal sætte ind.. ikke på SALTs profil.
Hvis SALT ikke var i DK – så tror jeg vi ofte måtte rejse til udlandet for at finde steder at lære det nyeste teologi at kende… MAn kan jo sige der er masser af netværks og mentoring at få i DK udenfor SALT, så det vil nok blive kendt.
Jeg tror også der er nogle elever der bliver tiltrukket af SALT, fordi det ikke er en bestemts konfessions skole. Samtidig mener jeg også SALTs oplæg med 2 dage på skolen og resten til at læse og være i praktik er milevidt foran den måde man uddanner folk på universitet og f.eks. Missionsforbundets skole i Norge – Ansgarskolen.
Mht. branding – så kunne man overveje meget mere at bruge de gamle elever mere proaktivt og konkret..
Jeg spurgte for nylig 3 af mine gamle klassekammerater fra SALT om de kan anbefale uddannelsen til andre – og deres svar var helt klart JA – så uddannelsen fejler ikke noget, men histotrierne skal fortælles.
Så der er ikke andet at gøre end at du Tomas og de andre lærer tager rundt på weekender, sommerstævner mv og giver den gas – face to face… Man kan også overveje at udgive nogle bøger fra SALT med nogle af de opgaver der bliver skrevet der. og jeg tænker at man kunne bruge SALT meget mere mhrt. forskning og konsulent bistand rundt om i kirkerne!
Der mangler også en fælles mediestrategi ift. kirkernes bagland – jeg ved stort set kun hvad der sker på SALT, fordi jeg læser baptist!!! Her er der en opgave at løse for SALT og for de enkelte partnere i SALT!
Mht. ledere – så er der brug for mange forskellige typer. Ind i min konfession har vi allermest brug for pioner typer og for åndelige fædre og mødre til de unge!!
og så har vi brug for ledere der ikke er opvokset i kirken – eller har haft en periode hvor de har været væk for kirken…… der er stort set ingen af de nuværende præster der har været “churchleavers i en kortere eller længere” periode..