Er vi bange for vækst og strategi…

I dag var jeg sammen med en gruppe youth ministry studerende inde og besøge Anders Michael “big is beautiful” Hansen. Han fortalte om strategien for at vende udviklingen i storsalen. De har mistet over halvdelen af deres gudstjenestebesøgende i løbet af de sidste to år. Nogle af de kloge ting Hansen sagde var blandt andet…

– Hvis vi fejler i vores strategi laver vi bare en ny plan, vi må ikke være bange for at fejle

– Vi må tro på, at Gud vil kirken

– Voksende kirker skal findes i spændingspunktet mellem organisation og organisme

Anyway mens jeg lyttede til Hansen og hans passionerede tale omkring storsalen, begyndte jeg at overveje om vi som virkelig forsøge at tage det at være organiske til os i grunden er bange for vækst og strategi. Vi vil gerne have at det hele bliver så autentisk og idealistisk som muligt, at vi nærmest ikke må planlægge noget. Det kan ende med, at vi bliver neo-spirituelle. Det vil sige, at vi blot venter på, at Gud gør noget. Men vi må også selv i gang og det at lægge en plan betyder ikke, at vi ikke kan være organiske.

Vi må godt sætte gang i væksten hvis vi lader den få plads til at være organisk og så justere undervejs. Vækst og mange mennesker behøver ikke at være et onde, hvis vi holder fokus på disicpelskab og fællesskab og deltagelse. Så er det ikke sikkert vi bliver en forbruger kirke, selvom vi er mange. Men tør vi gå i gang med implementeringen af planen.